Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Arthur Christensen: Rokokotidens Østerlandsdrøm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
566
Rokokotiden’s Østerlandsdrøm
siges at høre hjemme i Kaschmir og Cirkassien, men hvis
Forfatteren ikke udtrykkelig bemærkede det, kunde man lige saa
godt henlægge Skuepladsen til Frankrig eller Amerika eller et
hvilket som helst andet Sted. Hvad man beundrede i denne
Fortælling var navnlig Fremstillingen af Kærlighedens Udvikling
mellem den dejlige „Tjørneblomst" og hendes Befrier Tarare, der
bortførte hende fra den onde Fe „Langtand" paa Ryggen af den
uforlignelige Hoppe „Bjældeklang". La Harpe mente ikke, at der
fandtes nogen sandere, finere, og mere yndefuld Skildring af
Kærligheden. „Den fylder Hjertet med Forestillingen om et af disse
dejlige Øjeblikke, der er skabte for det, og som har saa meget
mere Værd, som det synes, at alt, hvad Kærligheden lover, er
endnu skønnere end alt, hvad den giver."
I Romanen Mirza og Fatmé, som udkom anonymt 1754, vil
man for øvrigt finde Rokokotidens muntre og yndefulde
Kærlig-hedsideal fremstillet klart og anskueligt. Det attende Aarhundrede
havde en udpræget Forkærlighed for utopiske
Slaraffenlands-Skildringer. Montesquieu har sine Troglodyter, der lever i
anarkisk Naturtilstand og er lykkelige, fordi de følger Dydens og
Næstekærlighedens Bud og tilbeder Guderne; Voltaire har sit
Eldorado, hvor alle Mennesker er voltairianske Deister, bruger
røde Faar som Trækdyr og Guld og Juveler som Mursten. I
Romanen om Mirza og Fatmé er det ideale Land „Kærlighedens
0" i „Skønhedens Rige". Det er Hyrdeidyllens Paradis. „I
„Skønhedens Rige" er der ingen anden Forskel mellem de unge Piger
end den, som Skønheden selv sætter. Det eneste Fortrin, der
gælder blandt dem, er at behage. Den skønneste er den
fornemste. I Fjortenaarsalderen kommer de i Besiddelse af en
dejlig Have, prydet med de herligste Blomster. Der er blandt andet
en Rose af bedaarende Skønhed, og den er forbeholdt den Mand,
som skal være deres Ægtefælle; det er den eneste Medgift, som
Pigerne i „Skønhedens Rige" medbringer i Ægteskabet De ugifte
af begge Køn samles to Gange om Ugen paa en stor Slette, som
kaldes „Elskernes Slette". Der øver de unge Mænd og Kvinder
sig i Lege og Danse. Her er ingen Standsforskel, enhver
henvender sig frit til den Pige, som behager ham, og søger paa sin
Side at behage hende. Rivaler kan kun kappes med hinanden i
Elskværdigheder; smaa Opmærksomheder og Tjenester ydes;
Kappestriden om, hvem der bedst kan behage, viser sig under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
