Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Emil Hannover: David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
658
David
Han delte dette Hang med en Mængde af sine Samtidige.
Klopstock og Gellert, Young og Ossian, frem for alle dog Goethe
med sin Werther havde skabt en „Weltschmerz" ogsaa i de
Lande, hvor man savnede et Ord for Fornemmelsen. Fra sit
andet Ophold i Rom, der delvis faldt sammen med Davids,
fortæller Tischbein i sine Erindringer et Træk, som tydelig maler
den smørbløde Tilstand i Sindene. Han saa en Dag et ufuldført
Billed af „Coriolan og hans Moder" hænge hos Battoni og spurgte
denne, hvorfor han ikke havde gjort det færdigt. „Fordi jeg vilde
blive for rørt derved", var Svaret. Og idet nu den gamle
Kunstner forklarede Kompositionen nærmere, „begyndte han at græde
bitterlig, og da heller ikke mine Taarer er tilfrosne," tilføjer
Tischbein, „saa græd vi begge foran Billedet".
Fra det elegisk smægtende til det taaredrivende sentimentale:
det var Stemningsskalaen i den Figurkunst, der omgav David i
Rom. Nu satte han med „Horatiernes Ed" sit Staal mod dette
Smør, og det baade skar og skurrede i de følsomme Sjæle
omkring ham. Han havde i de 11 Maaneder, han brugte til at male
Billedet, isoleret sig fuldstændig fra den internationale Koloni af
Kunstnere. Paa sin første Rejse havde han samlet sig et Fond
af Studier efter Oldtidens Mindesmærker, og hermed, tilligemed
sine Modeller, sin talentfulde Elev og Hjælper, Drouais, og et
Antal Hjælme og Vaaben, som han havde ladet en Blikkenslager
udføre efter antike Forbilleder, laasede han sig inde, indtil
Billedet stod færdigt, og han selv rejste hjem. En af de første, der
fik det at se, var Tischbein, „und als ich es sah," siger denne i
sine Erindringer, „ergriff mich ein eiskaltes Schauer". Men han
siger ogsaa, at „hvis nogensinde et Billed har vakt Opsigt, saa
var det dette. Flere Dage igennem var det som en Procession.
Fyrster og Fyrstinder kom kørende for at se det; Kardinaler og
Prælater, Monsignori og Klerke, Borgere og Arbejdere, alle ilede
de derhen. Bagefter mødtes disse Folk paa Værtshusene. En
sagde: „det er bedre end Raphael"; en anden: „det er intet mod
Rafael". Under Paavirkning af Vinen kom det til Slagsmaal og
Dolkestik. Og saaledes stredes Dannede og Udannede, Lærde og
Læge, Kendere og Ikke-Kendere om dette Billeds Værdi."
Det er lettere at forstaa, at det blev omstridt i Rom, end at
det i det hele dér fandt nogen Forstaaelse. Thi med de af
Smægten segnefærdige Skikkelser, som dér stod frem paa Staf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
