Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Carl Ussing: Successiv Retsreform
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Successiv Retsreform
803
sager behandles, og Gældskommissionen i Overretten, hvor smaa
Gældssager procederes; her bør Spirerne til Retsreformen saas,
og her skal det vise sig, hvilken Udviklingsmulighed den har,
om den herfra kan vinde Terræn ud over Smaasagerne.
Efter at have indført disse Enkeltmandsretter i København,
bliver det næste Skridt at indføre dem i det øvrige Land. Det
vil næppe være saa vanskeligt, som det ser ud til. Ja at lade
enhver Retsbetjent i Landet fungere som Enkeltdommer efter
moderne Mønster, vilde næppe være forsvarligt, dertil er de
forhaandenværende Kræfter ikke gode nok. Men det behøves heller
ikke. Overalt forudsættes jo 3 Nabojurisdiktioner at danne en
Tremandsret. Bestræbelsen maa da være den at dele de tre
Jurisdiktioner i to Politikredse, saaledes at den 3die tiloversblevne
Retsbetjent, den af dem, der mest udpræget har Dommerevnerne,
kom til at staa uden Politikreds og uden kommunale Sager, men
til Gengæld fik al Dommervirksomhed for alle 3 Kredse.
Forhørsvirksomheden skulde blive hos Politimestrene, men
det vilde være et mægtigt Reformskridt, at Dommeren, der efter
Forhørene skal paadømme Sagen, at det blev en anden Mand
end den, der har ledet Forhørene — uden for København er
det jo nu den samme Mand, som forhører og dømmer —, og
det vilde være et stort Skridt i Grundlovens Aand, at den Mand,
der skulde dømme, var Dommer fuldt ud og ikke i nogen
Retning underkastet Administrationens Ordre.
Den af de tre Retsbetjente, der saaledes udelukkende skulde
være Dommer, maatte være Formanden i Tremandsretten, og
man opnaaede altsaa, at Formanden for den Ret, der skulde
approbere enhver længere Arrest og som skulde dømme i alle
Tilstaaelsessager, blev Dommer fuldt ud i Grundlovens Aand.
Endvidere vilde man opnaa, at Smaasagerne, baade de smaa
Gældssager og Politisagerne ogsaa udenfor København kunde
faa en fuldt ud moderne Behandling i Grundlovens Aand af de
nye Enkeltdommere, med eller uden Appel.
Som bekendt appelleres der fra de københavnske Retter lige
til Højesteret og fra Retterne uden for København til Overret-
50*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
