Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hagen Hohlenberg: Schumann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schumann
841
Faa Mennesker har tilbagelagt en saa mægtig Udvikling som
Schumann i de 24 Aar, indenfor hvilke hans Virken falder. Som
i en Forudanelse om, at hans Kunstnerbane bråt skulde afbrydes,
skabte han under fortsat rastløs Kamp Værk paa Værk,
stormende fra et Maal til et andet, fra det store til det større, fra
■det større til det største. Dragende ud fra Klaveret som sin
kunstneriske Hjemstavn, erobrer han sig efterhaanden
Herredømmet over Orkestret og Koret, over Sangen og
Kammermusikken i omtrent alle Former og Kombinationer. Man studser
ved Synet af Væksternes Mangfoldighed i denne Urtegaard.
At en saadan indre Rigdom let maatte gøre sin Ejermand til
en fremmed for den ydre, virkelige Verden, ligger nær at
antage. Der fortælles da ogsaa allerede fra Schumanns fjortende
Aar om hans Indadvendthed og ydre Passivitet, som i Reglen
gav sig til Kende ved hans haardnakkede Tavshed og store
Ligegyldighed for alle Indtryk, der ikke berørte hans indre Verden.
„For at Skaben skal lykkes behøves to Ting: at være lykkelig
— og dyb Ensomhed." Utallige er Anekdoterne om hans tavse
og sære, men dog venlige og humoristiske Væsen.
Hans Liv formede sig da for det meste yderst regelmæssigt,
da Forholdene var ham nogenlunde gunstige og tillod ham en
saadan isoleret Eksistens. I Leipzigertiden plejede han, naar han
havde tilbragt Dagen „i sin Musikhimmel", om Aftenen at
indfinde sig i Poppe’s „Kaffeebaum" i Fleischergasse, blandt en
Kreds af Venner. Siddende for sig selv i en afsides Krog
med sit Ølglas og den uundværlige Cigar, tog han sjældent Del
i Samtalen men forholdt sig i Reglen ganske passiv, lyttede til
de andres Tale, eller fortabte sig i Musikdrømme med Haanden
støttet mod sin rummelige Pande og Øjnene halvlukkede.
Undertiden sprang han pludselig op og forsvandt uden Godnat. Han
havde da Musik i Hovedet og ilede hjem for at skrive den ned.
Stykker som „Traumeswirren" eller „Abendmusik" kan være
opstaaede i saadanne Timer. Hjemme fandt man ham gerne i
Skjorteærmer ved Flygelet, med Cigaren i Munden eller sagte
fløjtende. Han skildres som stor og bredskuldret, men
paafaldende løs og blød i Holdning og Gang.
Efter at hans Forsøg paa at studere Jura var strandet, blev
Kunsten for ham een lang Arbejdsdag, hvor vekselvis Kritikeren
og Komponisten havde Ordet. De faa Stillinger, han kortere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
