- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
881

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

881 To danske Sprogforskere



Lydforandringerne at indtræde, selv hvor een og samme
Befolkning gennem Aartusinder bor i de samme Egne under samme
Klima.

Som et sidste Forsøg paa at skyde Forklaringen af
Lydforandringerne over paa ikke psykisk (eller ikke direkte psykisk)
Omraade kan man betragte Læren om et fremmed
Folkesubstrats Indflydelse. De mest fremtrædende lydlige Differentieringer
paa indoeuropæisk Omraade skal efter denne Lære skyldes
Eftervirkninger af før-indoeuropæiske Befolkninger, hvis Taleorganer
var indøvet til andre Bevægelser end dem, det indoeuropæiske
Lydsystem udkrævede. Det er et rart bekvemt Princip. Man kan
uden at udsætte sig for Protest fra indfødte tilskrive de sporløst
forsvundne Folkeslag netop de Udtalevaner, som passer i ens
Kram. Men broget maa den uddøde Befolkning have været, hvis
den skal være Skyld i hele den skiftende Dialektvrimmel, vi ser
nutildags. Og selv den, der er villig til at tænke sig en mystisk
Forbindelse mellem en for Aartusinder siden uddød Befolkning
og de Lydforandringer og Dialektspaltninger, der foregaar den
Dag i Dag, tør dog vel ikke anvende Princippet paa Egne som
Island og Færøerne, der, som Jespersen etsteds fremhæver, var
ubeboede ved Nordboernes Ankomst, men alligevel frembyder
et ganske lignende Billede af stadig lydlig Udvikling som alle
andre Sprogomraader. Som almen Forklaring af
Udtaleforandringerne er dette Princip altsaa ganske ubrugbart.

Grunden til Lydforandringerne kan kun være psykisk. Den
beror, som Nyrop siger, paa vor (psykiske) Mangel paa Evne til
bestandig at genfrembringe Lydene med fuldstændig Præcision.
Hvorledes en tilfældig umærkelig Afvigelse fra den absolut
nøjagtige Gengivelse af en Lyd (eller med andre Ord: fra den
absolut nøjagtige Gentagelse af den Organstilling, hvormed Lyden
tidligere har været udtalt) kan sætte sig fast hos det enkelte
Individ, er ikke vanskeligt at forstaa. Fejl, som ikke mærkes
(eller ialfald ikke mærkes tydeligt nok til at vække Anstød), har
jo i det hele taget en Tendens til at gentage sig; det sidste
Billede af Organbevægelsen overskygger de tidligere. Fra det ene
Individ forplanter Afvigelsen sig til andre; Nyrop siger ikke
hvorledes; men man maa ganske sikkert sige: ved ubevidst
Efterligning. Det er vel overhovedet den ubevidste Efterligning,
der spiller den væsentligste Rolle ved Tilegnelsen af alle Finesser

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0885.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free