Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
885 To danske Sprogforskere
gets Bygning, enten ved at lade flere Ord smelte sammen til ét
(fr. j’aimer-ai, d. kalde-s, Mand-en) eller ved at ramme et Ord
i visse Former eller Forbindelser, men ikke i andre (fr. il meurt,
nous mourons; oprindelig ogsaa il aime, nous amons; i en
sardinsk Dialekt siger man una gosa „en Ting", men sas cosas
.Tingene", i Florentinsk il kane „Hunden", men i hani
„Hundene"). Herimod reagerer bl. a. Analogien: den omdanner amons
til aimons efter aime, ophæver Konsonantveksel i Ordenes
Begyndelse, opløser sammenfiltrede Ordforbindelser (tysk vom, am
bliver paa denne Maade igen til von dem, an dem; man siger
nu dem Golde, des Goldes, medens Notker (død 1022) skrev
temo golde, tes koldes). De psykiske Processer, der forudsættes
af Analogidannelserne, er en Kende mindre elementære end
Udtaleforandringernes psykiske Grundlag. Men Forskellen er ikke
stor, og den er ganske gradvis. Nogle Udtaleforandringer er i
psykisk Henseende mere indviklede end andre, nogle
Analogidannelser er simplere end andre. Egentlig sammensatte psykiske
Faktorer — jeg nævnede før Mandighed eller Blødagtighed —
spiller heller ikke ved Analogidannelserne nogen Rolle. Saadanne
sjælelige Egenskaber kan man derfor ikke slutte sig til af
Sprogets Formsystem. Men unægtelig er det en Kendsgerning, at ikke
alle Folkeslag er lige hurtige til at fjerne Uregelmæssigheder
gennem Analogidannelse. Fransk viser ingen Tilbøjelighed til at
ombytte des, aux med de les, a les i Lighed med tysk von
dem, an dem. En uhyre Mængde Ord har i Fransk to ret
forskellige Former: me[s] parents, mes amis; il dor[t], dort-il; un
homme gran[d], un grand homme. Naar det varer længe, inden
en Uregelmæssighed ophæves, kan den tilsidst ikke fjernes ved
en lille Reform, men fremkalder en hel Revolution. I Fransk
har man ikke blot ladet t staa i dort-il trods il dor[t], men
endogsaa indført det i aime-t-il istedenfor det ældre aime il. Denne
haardnakkede Fastholden ved l’ancien régime førte til en
Revolution. Man naaede til at opfatte -t-il (udtalt ti) som en
Spørgepartikel, og nu hedder det i vulgært Sprog faime-ti (efter
Mønsteret Venfant aime-t-il), vous passerez-ti par lå „kommer De
der forbi?" eller suis-je-ti o. s. v. Naar disse Udtryksmaader
indføres i Litteraturen, skriver man je pouvais-t-il choisir, fai
fy soif, c’est-i ça la médecine o. s. v. En smuk
Eksempelsamling findes i Nyrops Grammaire historique II 168. Indenfor
Tilskueren 1906 56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
