Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holger Pedersen: To danske Sprogforskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
884
To danske Sprogforskere
ogsaa med Hensyn til den almindelige Udvikling af Sproget som
Helhed. Bortfald af Endelser, saaledes som det har fundet Sted
i Engelsk, beror tildels paa, at Endelserne var blevet saa
uhensigtsmæssige og saa overflødige, at man ustraffet kunde udtale
dem meget skødesløst. Akcenten bruges meget ofte til at tjene
Tydelighedshensyn. Man holder af at betone første Stavelse ved
Modsætningsforhold i Tilfælde som réel og formel, primær og
sékundær; og en saadan Modsætningsakcent har undertiden sat
sig fast (Subjekt i Grammatikken, paa Grund af Modsætningen til
Objekt; men „han er et daarligt Subjékt"), ja det er sikkert
muligt, at et Sprogs hele Akcentsystem kan blive omdannet ad
den Vej; og af Akcenten afhænger igen en stor Del af den
øvrige Lydudvikling. Meget interessant er et tredje af Jespersens
Eksempler. I Tysk er Forskellen mellem p og b, t og d i
Ordenes Slutning ophævet, i Engelsk gennemføres den præcist;
dette synes at være en Følge af, at man i Engelsk har mange
Ord som cap og cab, feet og feed o. s. v., der kun adskiller sig
fra hinanden ved den sidste Lyds Stemmeklang eller Mangel
derpaa; en løs Udtale vilde derfor medføre en Mængde
Forvekslingsmuligheder og vilde altsaa atter og atter blive trængt tilbage
af Tydelighedshensynet. I Tysk var der derimod ikke mange
Forvekslingsmuligheder af denne Art; derfor kunde
Magelighedshensynet frit gøre sig gældende.
At der i Tysk ikke er saa mange Tilfælde som i Engelsk,
hvor Betydningen afhænger af, om der inde i Ordet eller i
Slutningen af Ordet staar p eller b, t eller d, k eller g, er ikke
nogen Tilfældighed, men en Følge . bl. a. af tidligere
Lydovergange i Tysk. Vi faar saaledes en lille Anelse om, at det ikke
er helt tilfældigt, hvilke Lydovergange der indtræder i et Sprog.
Og vi ser da, at dette ikke afhænger af sammensatte psykiske
Egenskaber (Mandighed eller Blødagtighed eller lignende). I de
allerfleste Tilfælde kan vi dog slet ikke angive nogen Grund til
Lydovergangenes Indtræden. Og ligesaa lidt formaar vi
fyldestgørende at forklare, hvorfor den lydlige Udvikling snart foregaar
saa hurtigt som i Fransk, snart saa langsomt som i Litavisk.
Folkenes forskellige historiske Skæbne er sikkert en væsentlig
Faktor, men synes ikke at være helt tilstrækkelig til at forklare
Sagen.
Lydforandringerne frembringer ofte Uregelmæssigheder i Spro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
