- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 23 (1906) /
935

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vald. Vedel: Bjørnsons „Mary“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bjørnsons „Mary’

935

Karakterer som Leonarda og Svava og Thora; — det er jo lige
meget ved sin tynde, saarbare Hud og ved sin ranke Rygrad, at
Mary giver Livet Ram paa sig. Men ogsaa den samme
Bjørnson, der med en saa fin Forstaaelse søgte at udrede alle
Traa-dene i den Paul Langeske Skæbnes Spind og med en saa
samvittighedsfuld Retsindighed, en saa overlegen Verdenskundskab
gjorde Ret og Skel mod alle stridende Parter baade her og i
„Over Evne", i „Leonarda" og i „Paa Guds Veje"; — for det
Væld af’Følelse, der strømmer gennem Bjørnsons Digtning,
overhører de Fleste altfor meget den rige, mangesidige
Menneske-forstaaelse og den ægte Dannelsens Liberalisme i Bjørnsons
modne Alderdomsværker.

Og endnu i noget andet — vanskeligere at paapege — har
man her i „Mary" den hele Bjørnson, — det intimeste i hans
Livsfornemmelse og Livsfortolkning, i hans Maade at gribe
Livets Ugribelighed. Det er selve den Rytme, han lægger ind i
Fortællingens Udfoldelse, den Atmosfære, han dykker det
fortalte ned i. Jeg tænker paa saadant noget som den Maade, paa
hvilken midt under Alvoren Begivenhederne altid ogsaa
vender en humoristisk Hverdagsside udad og Spændingen af sig
selv afspænder sig i Rekreations-Mellemrum: bare det, at Mary
midt i Øjeblikkets Alvor fornemmer Latterligheden af en Glose,
den franske Fru Daws kommer til at bruge, virker. til paa en
behagelig Maade at udløse Situationens Menneskelighed. Eller den
spredte, springende, uberegnelige Maade, paa hvilken Tildragelser og
Skæbner udvikler sig under Livsforholdenes Brydning:
Skæbne-traadene mellem Mary og de to Mænd begynder at spindes paa
flere Hold, brydes saa af, tages op igen paa andre Punkter,
tvindes videre og skæres over, alt under stadig Med- eller
Mod-virken af Livets forskellige praktisk-verdslige Omstændigheder, saa
illuderende uafhængigt af den almindelige Romanudviklings Love.
Der er heri noget, som intimere end alt andet giver kunstnerisk
Udtryk saavel for Bjørnsons varme, fulde Gemyt som for hans
Alders overlegne Verdensdannelse. Det er maaske i Virkeligheden
fremfor alt ved dette Noget, at enhver ny Bog af Bjørnson
hæver sig ud fra alle de yngre Talenters Bøger; saa godt som
alle savner disse jo netop de to, særlig for Digtere ikke
uvæsentlige Ting: Gemyt og Dannelse.

Vald. Vedel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Oct 18 17:10:34 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1906/0939.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free