Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - ***: Debatten om Toldloven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1006
Debatten om Toldloven
Ordfører en virkelig Bedrift ved at gribe til, da Ministeren gav
efter i Principet. Han skød al Taktik til Side og gik ind paa
den praktiske Gennemførelse i almindelige, men rammende
Vendinger. Benyttes Situationen nu, kan vi haabe paa, at denne
berømmelige Værditold, der ligner en Dame, som alle elsker, men
ingen tør gifte sig med, endelig engang bliver ført til Alteret.
Om Skilsmisse senere viser sig nødvendig, fordi Damen er for
dyr, er en anden Sag.
Meget andet havde Tilhørerlogen at bemærke: Hvordan
under denne Tolddebat, som er de indirekte Skatters
Tronsæt-telse, Grundværdibeskatningen, som er de indirekte Skatters Død,
kom og gik og kom igen hele Tiden, indtil selve
Regeringspartiet, der hader Georgismen som den store Sprænger og Samler
i dansk Politik, maatte neje sig anerkendende for denne
Georgismens store Tanke. Ogsaa dette var en Indsats fra radikal
Side. Men særligt bemærkede Logen, hvordan
Finansministeren, der er saa vant til at sige „jeg" naar han taler Politik, og
ogsaa sagde „jeg" med stort Eftertryk, hver Gang han stod
fast — hvordan han sagde „vi", naar han vilde knibe ud. Hvem
er „vi"? Det er ikke Minister-Kollegerne, for de er aldeles
uskyldige i Tolden og lader Finansministeren om at greje de
Sager. Det kan ikke være Regeringspartiet, thi Regeringspartiet
var jo blandt de uindviede og viderspenstige, som han Gang paa
Gang maatte forklare Sagen. Hvem er da „vi"? Ja — en
Modstander i Salen antydede, at Embedsmændene, som skulde være
Ministerens Hjælpere, syntes at løbe lidt med ham.
Finansministeren protesterede. Dog sandt at sige var Tilhørerlogen aldeles
overbevist om, at „vi", det var Embedsmændene. Der sad i
Logen en af dem med Papirer og noterede op, — han havde
nok siddet i Tarifkommissionen ogsaa, — og
Generaltolddirek-tøren, der kun indfandt sig, naar Ministeren talte, gjorde en
Smule Indtryk af at passe paa sin Minister. Paa den stærke
„Jeg"-baggrund iøvrigt tog de uansvarliges kraftige Interesse sig
ikke aldeles flatterende ud, og det periodiske „vi" fik en
Baggrund, som ogsaa vil mangle i Rigsdagstidende. Hvis nu f. Eks.
Værditolden forsvinder i Udvalget, vil Tilhørerlogen ved anden
Behandling tænke paa „vi" — og smile saa listelig derved.
Thi — det er vist og sandt i alle Maader — Folketingets
Debat om Toldsagen skulde høres og ses, ikke læses om.
* *
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
