Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - H. Høffding: Goethe og Filosofien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
Goethe og Filosofien
Religiøsitet sig i Følelse. Det træder allerede frem i Faust’s
Trosbekendelse, da han katekiseres af Margrethe: „Gefuhl ist Alles!
Name ist Schall und Rauch!" Og som den Naturdyrker-Goethe
var, — som den, der havde Sans for det hemmelighedsfulde
{dæmoniske) i Naturen og Mennesket, saavel som for de store
og livsfremmende Kræfter i Verden, for Menneskets
Sammenhæng med Naturen, saavel som for Menneskehedens Grænse,
— maatte hans Følelse overfor Tilværelsen antage Karakteren
af Ærefrygt. I hans Alderdoms Værk „Wilhelm Meisters
Wander-jahre" skildres denne Følelse saaledes, at vi paa en interessant
Maade mindes om, hvad han i sin Ungdom beundrede hos Spinoza.
Et er der, hedder det, som ingen bringer med til Verden,
•og hvorpaa dog alt beror, naar Mennesket i alle Henseender
skal være Menneske: det er Ærefrygten. Det naturlige
Menneske kastes frem og tilbage mellem Frygt og Frihed, og kun. med
Vanskelighed arbejder han sig ud over denne Bølgegang. Eller
rettere: han arbejder sig ikke ud af den, men det er en højere
Sans, der ligger i hans Natur, og som fører ham til Ærefrygten,
■der paa en Gang lader ham se sin Afhængighed og sin
Selvstændighed. Heri bestaar alle ægte Religioners Værd og
Betydning. — Ærefrygten staar her som beslægtet med den høje
Resignation, Goethe havde lært at kende hos Spinoza. Men det er
en kraftigere og dybere Følelse, der her beskrives; i Mellemtiden
har Goethe levet Livet og set Naturen. Ærefrygten har tre
forskellige Retninger: opad mod Naturens store Magter; — nedad
mod de Væsener, der staar tilbage for os, eller som lider og kues;
— fremad mod de andre Mennesker, vore Fæller i Livets Kamp.
Det er tre Religioner, der udspringer af disse Retninger: den første
er den hedenske, den anden den kristelige, den tredie den
filosofiske. Det myndige Menneske forener dem alle tre i Ærefrygten
for sig selv, der fører til at finde sin rette Plads i Tilværelsen.
Goethe har her karakteriseret den Grundstemning, der hans
Liv igennem besjælede hans Digten og Forsken og hans hele
Færd. Naar han endte sit største Digt med, at den stadigt
stræbende kan forløses, saa ligger Ærefrygten ogsaa her til Grund;
thi en Verdensorden, der gør høj og stor Stræben mulig, faar selv
Ophøjethedens Karakter, og Ærefrygt maa være den
Grundstemning, Tanken om den vækker.
Harald Høffding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
