- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
50

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Harald Nielsen: Radikalisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

50

Radikalisme

indenfor en forholdsvis snæver Periode i vort Aandslivs Historie
finde en Række af de Faktorer, der har ført til vore nuværende
Forhold, men for Grundbegrebernes Vedkommende fører Linien
tillige videre ud og længere tilbage.

Det er derfor et Arbejde paa meget forskelligt Sigt, der skal
gøres. Kampen fra Dag til Dag for at holde sig det værste fra
Livet vil ofte kun synes at angaa Ting, om hvilke enhver —
uden videre Følger — kan have sin Mening, men bag det hele
ligger Spørgsmaalet om en forskellig Fortolkning af
Grundbegreberne. Det er ikke en Kamp, der kan vindes ved at
bekæmpe en Række bestemte Tilfælde eller ved at rette nogle
Døgnmeninger, men kun ved paany at bestemme de Ideer, man
gaar ud fra.

Imidlertid — det daglige Arbejde maa gøres; thi medens
Græsset gror, dør Horsemor, og den Undersøgelse og Fornyelse
af det fra det nittende Aarhundrede arvede Idéfond, der udkræves,
er en Kæmpegerning, paa hvis Resultater vi ikke kan vente.
Derfor gælder det om i ethvert tilfældigt Arbejde at se en
Principundersøgelse bagved. Paa den Maade vil selv den mest foreløbige
Gerning blive andet og mere end et aandeligt Nødværge. Det
vil føje sig ind som en Forundersøgelse i den Principundersøgelse,
der tiltrænges.

Men netop fordi Opgaven er af denne Art, er der Tilfælde,
hvor det vilde være fuldstændig haabløst i Øjeblikket at angribe,
fordi det er umuligt at faa Ram paa hele det Grundsyn, der
ligger bag.

Hvad vilde det nytte at betragte og gendrive Helge Rode’s
smukke og varmtfølte Artikel om Drachmannsfesten, som om
det blot var en enkelt Persons Anskuelser om et enkelt Tilfælde.
Hvor meget „Milieu" ligger der ikke i hele Synsmaaden, hvor
er den hele Tankegang, der tror sig strengt personlig, paa
mangfoldig Vis inficeret med netop de „moderne" Anskuelser, hvis
Holdbarhed, det gjaldt om at undersøge. For at kunne gendrive
denne enkelte Artikel, maatte man tage Begreber som Ansvar,
offentlig Anstand, Folkelighed og Overmenneskeret, Kunst og Liv
op til Drøftelse og til at gaa ud fra vilde man kun have et
skrøbeligt lyrisk Grundlag. Hvis man paa den anden Side undlod at
tage Forudsætningerne op og holdt sig til det enkelte Tilfælde,
vilde det prelle af mod den hemmelige Sympati, som Helge

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free