Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar 1907 - Harald Nielsen: Radikalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikalisme
51
Rodes Ord overalt vil møde hos dem, hvis „uhildede" Syn er
under nøjagtig samme ubevidste Indflydelse som hans.
Paa en ganske anderledes klar og bestemt Maade indbyder
Pontoppidan til Diskussion ved den gammeltroende Opfattelse af
Radikalisme og Frisind, han har lagt til Grund for sit Skuespil
„Asgaardsrejen". Det har en saa meget desto større Værdi som
Tidsdokument, fordi det kommer fra et ydre Lag i hans Sjæl
end det, vi har lært at kende gennem „Lykkeper". Pontoppidans
Stykke er ment som et Udfald, en Spot mod den holdningsløse,
idéforladte, lunkne Nutid. Firsernes stærke Overbevisning og
glødende Radikalisme skal holdes den for Øje. De henfarne
Helte skal i et Syn drage forbi som en „Asgaardsrej".
Som Repræsentant for den vaskeægte Radikalisme fremføres
der en gammel Skandale-Onkel, en Journalist-Veteran, der har
holdt Galden flydende. Han har været et Par Maaneder i
Fængsel for sine Meningers Skyld og siger i den Anledning til sin
Niece, der rækker ham Haanden: r... Og Du er virkelig slet
ikke bange for at lade den ligge her i min berygtede
Forbrydernæve .... Men ved Du nu ogsaa rigtigt, hvad for Misgerninger
den har begaaet." Han kalder sig bittert sentimentalt for: „en
gammel Tugthuskandidat". Han slaar om sig med Udtryk som:
„Mænd, der har sat Liv og Ære ind for en Sag", „Blodvidner
for Frihedens hellige Sag" etc.
Er det nu ikke underligt, at en Mand som han skal føie sig
saa alene i sin Samtid. Hvorfor har han f. Eks. aldrig hørt en
af de radikale Førere tale? Han vilde da have kunnet svælge i
den heroiske Gysen for den truede Folkefrihed og samtidig have
faaet Indtryk af, at Frihedens Helteslægt ikke er død, og at den
rigtige gode gamle Radikalisme fra den rigtige gode gamle
Sæbekælder stadig kan erholdes i saavel større som mindre Partier.
Eller læser han ikke sine Blade, thi ogsaa der kan han finde
meget, som vil glæde hans gamle Hjerte, mangt et stolt
Vidnesbyrd om, at Aanden faa Anno Fortid lever endnu.
Der er nu f. Eks. Hr. Axel Gardes Anmeldelse af. Georg
Brandes’ „Skikkelser og Tanker" (sidste Bind). Den er næsten,
som Hr. Kall kunde have skrevet den. Ordene former sig under
den unge, radikale Tænkers Pen til en Hymne for Friheden og
*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
