Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99 Tysklands tredje Rigskansler
nye konstitutionelle Liv, som var gængse i hans Stand. Men vi
møder tillige et energisk Arbejde paa Selvudvikling saavel af
Karakteren som af Intelligensen. Tidlig satte han sit Maal højere
end en magelig Godsejertilværelse; han nærede alt som ung
Mand Haabet om at gribe aktivt ind i det offentlige Liv. Før
1848 var han klar over Nødvendigheden af Tysklands Ening
under en konstitutionel Forfatning og under Prøjsens Ledelse;
Begivenhederne i det mindeværdige Aar berørte nok Aristokraten
i ham smertefuldt, men traf ham ikke uforberedt. Han var
begyndt med Indtrædelse i prøjsisk Embedstjeneste; Familie- og
Ejendomshensyn gjorde, at han i Fyrrerne flyttede over til
Baj-ern, hvor han blev arveligt Medlem af Rigsraadernes
Førstekammer. Opmærksomheden blev hurtig henledt paa ham; hans
patriotiske Udtalelser om Valgloven til den tyske
Nationalforsamling gjorde ham populær. Han kom ogsaa til aktivt at tjene den
nye Æra, idet Rigsforstanderen, Erkehertug Johan overdrog ham
at gaa som Gesandt til de sydlige europæiske Hoffer for at
notificere den nye Statsdannelse, hvilket indbragte ham en Række
interessante Rejseerindringer, men ellers ingen positiv Fordel,
derimod det utvivlsomme Minus, at han, efter at Reaktionen mod
1848 var indtraadt, i mange Aar stod paa det sorte Bræt som
den, .der havde haft Part i den revolutionære Rigsregering.
Aarene indtil 1866 tilbragte han derfor som den ansete, rige,
politisk interesserede Privatmand. Han synes stedse at have
virket sympatetisk paa de mange, han mødte paa sine Rejser lige
fra Paven til Dronning Victoria, hvem han efter Opfordring af
og til holdt å jour med tysk Politik.
II
Fra denne fæakiske Tilværelse blev han i Slutningen af 1866
pludselig, om end ikke uforberedt, sat midt ind i Politikkens
Brænding ved Udnævnelsen til bayersk Ministerpræsident Den
Gerning, han stilledes overfor, var vanskelig og utaknemlig. Der
var personlige Vanskeligheder, bundende i Kong Ludvig den
Andens kendte Karakterejendommeligheder og sære Sympatier; han
skulde paa en Maade være Richard Wagners Minister, som han
var Kongens. Der var endnu større politiske Vanskeligheder.
Bajerns vaklende, partikularistiske Politik havde spillet Fallit i
Krigsaaret; Bajern var blevet den overvundne, Prøjsen Sejr-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
