Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Gustav Philipsen: Tysklands tredje Rigskansler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
Tysklands tredje Rigskansler
herren. Den tysk-nationale Hohenlohe skulde nu formilde
Overgangen til en ny Tid, god Forstaaelse med det nydannede
nordtyske Forbund, samtidig med at hævde Bajerns selvstændige
Stilling. Pragerfreden havde tilmed stillet i Udsigt en nøjere
Forbindelse mellem de sydtyske Stater, Bajern, Würtemberg, Baden
og Hessen-Darmstadt. Opgaven var saa temmelig umulig. Hessen
tilhørte til Hælvten det nordtyske Forbund, Baden sympatiserede
ganske med Tanken om det tyske Rige under Prøjsens Ledelse.
De rigssindede, navnlig Bourgeosiet i Bajern og Würtemberg vilde
ikke vide noget af et separatistisk Sydforbund, og
Partikularisterne i de to Lande, Hof, Embedsstand og Bønder vilde ikke
ofre noget reelt af det enkelte Lands Selvstændighed. Den
almindelige Tendens, Generalnævneren, var, at skulde man give
Afkald paa sin Suverænitet, vilde man dog hellere gøre det til
Fordel for et samlet Tyskland end for et Sydforbund. Fyrst
Hohenlohe nedlagde et utroligt Arbejde paa denne utaknemlige
og ham selv lidet sympatetiske Sag. Hvad enten man læser
Fremstillingen af disse indviklede Forhandlinger i hans eget Værk
eller i Ottokar Lorenz’s bekendte Bog, beundrer man det Taalmod,
den diplomatiske Takt, den Sejghed, han satte ind paa Opgaven.
Men alt var forgæves Arbejde, som Penelopes Væv, og i 1870
kom den franske Krig som den store Algørelse, der endelig og
bråt overskar alt det diplomatiske Væv og satte det tyske
Kejserrige i Forbundenes Sted. Bajern nødtes til at gaa ind i Riget,
ikke med synderlig Glæde, men med nogenlunde Bevarelse af
Anstanden.
Hohenlohe betragtede sikkert disse Begivenheder med
Tilfredsstillelse, men han saa paa dem som interesseret Privatmand;
siden Udgangen af 1869 var han ikke længer bajersk
Ministerpræsident. Til sine øvrige Vanskeligheder havde han haft en lidet
traktabel bajersk Landdag. Flertallet var stærkt
bajersk-partikula-ristisk tenderende, med en udpræget klerikal Politik. Og som
han var Partikularisterne en Torn i Øjet, saaledes havde han
ogsaa fundet en mindeværdig Lejlighed til at krænke det
ultra-montane Parti. Det var under Forberedelserne til det vatikanske
Koncilium, hvor Pius den Niende eller hans jesuitiske Raadgiver
agtede at gennemføre Dogmet om Pavens Ufejlbarlighed i
Trossager. Hohenlohe var født som Katolik, han var en oprigtig
religiøs Mand; men han var ikke ortodoks troende, og han var en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
