Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Frederik Poulsen: Dansk Hjemmevidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dansk Hjemmevidenskab
169
i en almindelig Udvikling. Han har Berøringspunkter med sin afdøde
Kaldsfeelle Bierfreund. Ogsaa dennes Værker vidnede om den
samme subjektive Tøjlesløshed. Han rives med af sine Ideer, i
Stedet for at mestre dem og prøve deres Rigtighed Gang paa
Gang, han runder af med en Formodning, hvor Sandheden er
for indviklet og for besværlig. Det var stærk Musik, og det store
Flertal syntes, det var god Musik. Sagde man, at Tonerne var
falske, kom man let til at staa ene. Saa lille er vort Samfund,
at de er snart talte, der kan bedømme en Præstation. Det bliver
saa det store Publikum, der kommer til at afgøre Spørgsmaalet
om godt og ondt, og den danskskrivende, videnskabelige
Forlatter vil hurtigt finde sin Fordel i at bryde sig fejl om det Par.
ubehageligt fordringsfulde Enere og indrette sig paa at vække
Interesse i videre Kredse. Fremstillingen selv bliver da
Hovedsagen, det er Stilen, der først angribes. Et godt Eksempel er P.
Hertz’ Bog om Parthenons Kvindefigurer, hvis Sprog i sin
utaalelige Fylde var saa langt som muligt fra Idealet af en
videnskabelig Stil: undersætsig, kraftig og senet som en Atlet. Men
Bogen var dog ikke i Stand til at vinde det større Publikum,
dertil var den for saglig, dens Slutninger for nøgterne, og
navnlig dens Emne for begrænset. Folk vil nok have Smæk for
Skillingen, de ynder en Rejse gennem mange og brogede Egne.
I saa Henseende tilfredsstiller Wanscher — muligt uden at være
sig det bevidst — alle Fordringer: Bogens første Halvdel rækker
fra Pyramiderne til Joachim Skovgaard, den anden fra Homer
til Valdemar Rørdam, og hele Værket er paa 120 Sider. Det er
klart, at Forfattere, der saaledes behersker alle Perioder, kommer
til at staa friere overfor deres Æmne, de plager ikke sig selv eller
andre med altfor mange Fakta. Der er tillige klog Taktik i denne
Fremgangsmaade: den tiltaler Publikum og sætter samtidig
Kritikeren i Skåk. Naar man ikke har Tid og Lyst til hvert
Øjeblik at smide det, man netop har mellem Hænder, for at traske
i Forfatterens Spor og undersøge, om han er gaaet ad de rigtige
Veje, saa vil det i Reglen kun være et ringe Parti, der falder
ind under ens Virkekreds, og som man straks kan vurdere,
særlig naar Tilegnelsen blot er en Kende dybere end Wanschers.
En Filolog ser straks, at den klassiske Del af Vilh. Andersens
Bakkustog er svagt funderet, en Arkæolog føler sig lidet opbygget
ved Læsningen af det kunsthistoriske Kapitel deri, der viser, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
