Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Frederik Poulsen: Dansk Hjemmevidenskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170
Dansk Hjemmevidenskab 170
Forfatteren ikke har synderligt Kendskab til antik Kunsts
„Grammatik". Gør man imidlertid opmærksom derpaa, vil Folk
hurtig trøste sig med, at Resten nok er saa meget fortræffeligere,
og at det i hvert Fald er en begejstret Bog. Stundom kan
det dog ogsaa gaa Kritikeren, som det gik mig, da jeg i sin Tid
havde anmeldt Edv. Lehmanns „Mystik". Jeg havde paavist
dennes betydelige Misforstaaelse af Platos Filosofi og hans kun i
ringe Grad førstehaands Kendskab til den græske Mystik.
Bagefter fik jeg Bebrejdelser først af en Kender af middelalderlig
Mystik, derefter af en Lutherspecialist, fordi jeg havde været
blind for Bogens liden Grundighed netop paa de Punkter,
.hvor de følte sig hjemme. Lehmann, der har vundet sig et
godt Navn i Udlandet, er, naar han skriver for sit eget Folk,
aabenbart lige saa „subjektiv" som vore andre videnskabelige
Skribenter. Der finder her et Kredsløb Sted, en underlig
Vekselvirkning mellem Skrivende og Publikum til begge Parters
Fordærv. Publikum er ved sin litterære Opdragelse vænnet til at
stille bestandigt større Krav om at pirres og begejstres og sætter
navnlig Pris paa at faa Indblik i Forfatterens personlige Sjæleliv.
Dets videnskabelige Trang tilfredsstilles derfor bedst af populære
Forkyndere. Men ogsaa de Forfattere, der ifølge deres Opdragelse
og Fortid burde stille sig større Maal, kaster sig med Glæde ud i
Forkyndelsens Ekstase, under hvilken Kærligheden til
Kendsgerningerne langsomt, men sikkert svinder. Og da indtræder ogsaa
snart den Periode, hvor Forfatterens Magelighed røber sig ikke
alene i Tilegnelsen, men ogsaa i Ordningen af Stoffet. Det er et
Arbejde at ordne Kendsgerningerne. Det er bekvemmere at hensætte
sine Ideer i den tilfældige Rækkefølge, i hvilken Impulserne indgiver
dem. Fremstillingen faar derved et eget Præg af Halvbevidsthed,
efterhaanden svækkes selve Tankens Kraft. Se for Eksempel,
hvorledes Wanscher forklarer, hvorfor Taarnet i Palazzo Vechio
i Florens ikke rejser sig midt over Facaden, men er forskudt
henimod Bygningens Hjørne (S. 10). Jo, begribeligvis for at danne
Modvægt til det „fremskudte" Hjørne af Bygningen. Men
hvorfor er dette Hjørne fremskudt? Sagtens dog, fordi Taarnet er
anbragt i det andet Hjørne. Det kan man kalde
Bygningskunstens logiske Triumf.
Hvad der forsoner med Wanschers Bog, er dens
aristokratiske Ubehjælpsomhed. Den er et Led i den antydede Udvik-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
