Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1907 - Edv. Lehmann: En buddhistisk Roman
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En buddhistisk Roman.
177
Husliv til Hjemløshed", hvilken Velsignelse der ligger i at vende
Verden Ryggen og gaa frem mod den fuldkomne Ro. Det vises gennem
et Menneskeliv, der føres i Lyster og Lidenskaber, men ogsaa i ædelt
Sværmeri, i borgerlig Lystighed og tapre Bedrifter. Kærlighedsskæbner
og Røvereventyr fattes ikke i det brogede Billede, og Forf. har snildt
føjet det buddhistiske Eventyr om Røveren Angulimalas Omvendelse
ind i Fortællingens Gang. Den unge Købmand, hvem alle disse
Skæbner overgaar, føres gennem dem, og først og fremmest gennem Savnet
af sin elskede, til dette Lede ved Livet, der bliver til saa mægtig en
Pathos hos Inderne. Det er det eneste Sted, hvor jeg maa tilstaa, at
jeg er blevet grebet af denne Bog: den Nat, da Kamanita i Angst for
Røvere har sendt sine Koner og sine Kostbarheder i Sikkerhed, og nu,
medens han ensom vaager over sin Gaard, oplever Intetheden i alle
disse Ting: „De omgav mig fjendtligt og truende, ligesom prægtige
Vampyrer, der allerede havde udsuget næsten alt mit Hjerteblod og
nu gabede begærligt for ogsaa at læske sig med dets sidste Draaber
og kun efterlade det tørre Lig af et forfejlet Menneskelevned her
imellem sig." Saa vandrer han ud i Hjemløsheden; der træffer han Buddha
uden at kende ham eller forstaa hans Tale; og da han kort efter
stanges ihjel af en Ko, opnaar han efter sin Død kun at vinde — den
himmelske Salighed.
I Buddhismen er dette jo noget ringere end selve Nirvana
(Sjælevandringens Ophør); men Kamanita møder her sin Ungdomselskede
Vasitthi, hvem den samme Kærlighedsskæbne førte til at blive
buddhistisk Nonne; og hun fortæller her sit Livs Oplevelser (med nogle
smaa Mellemrum af nogle Hundrede Tusind Aar; thi Slumingen faar vi
først oppe i Brahmaverdenen, hvor de elskende svæver om mellem
Kloderne), og hendes større Fromhed og fuldkomnere Erkendelse fører
da hende først, og ham bagefter, til Udslukningen i Nirvana.
Denne Romanbygning er jo lidt anstrengende for vore europæiske
Hjemer, og de mange buddhistiske Lærestykker, som forekommer deri,
virker ogsaa fremmed og koldt, fordi de serveres lige ud af Lærebogen,
og ikke oversat i menneskelig Tale. Navnlig falder det lidt smaat, naar
vi skal mødes med Buddha selv, da at faa hele Benarestalens
Katekismus af hans Mund, i Stedet for et enkelt Ord, der gaar gennem
Marv og Ben. Man forstaar altfor godt, at Pilgrimmen gaar uforstaaende
bort derfra og uden at erkende Buddha i den ubekendte. Mon
Gjellerup har gjort digterisk ret i at lade Buddha træde op paa Scenen —
mon han ikke havde naaet en større Virkning ved blot at antyde hans
Tilskueren 1907 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
