Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Jakob Knudsen: At være sig selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195 At være sig selv
ham. Det er ikke ham selv, men et noget, en Evne hos ham,
vi interesserer os for.
Ja, selv mellem en Taler, hvis Emne maaske netop er
Selvet, Hjertet, — og hans Tilhørere behøver der jo slet ikke at
være noget hjerteligt Forhold1). De ser ham maaske første Gang,
og han dem, ved denne Lejlighed. Og dog er det ikke
udelukket, at hvad de hører af ham, kan blive af sjælelig Betydning
for dem.
Dog, alt dette var endnu offentlige, eller dog lønnede
Forhold. Men vi kan gaa endnu længere indad, uden at vi dog faar
med Personen selv, med hans Hjerte at gøre, uden at det er
dette, vi bryder os om. Vi kan gaa til det, som i Almindelighed
kaldes Venskab, og vi vil let indse, at det slet ikke betyder
Interesse for et andet Menneskets Selv. — Hvad er det, vi i
Almindelighed søger hos de Mennesker, med hvem vi ynder at
komme sammen, — og det er jo det ydre Tegn paa Venskab?
— Vi søger Morskab, Underholdning, muligvis Belæring. Det er
en eller anden Egenskab, som de besidder, der gør dem
interessante for os.
Jeg kendte engang en Mand, der havde meget af det, man
kalder selskabeligt Talent. Han blev altid budt ud og havde en
Mængde „Venner". Men han udtalte til mig ved Lejlighed sin
Frygt for, at han vilde miste dem alle sammen i det Øjeblik,
han f. Eks. blev syg, og Humøret gik af ham. — Han mente
slet ikke, at hans Venner vilde vise sig troløse, forsømme at se
til ham, hjælpe ham, hvis det gjordes fornødent; nej, men
Forholdet mellem ham og hans Venner vilde være udtømt, saa snart
hans Humør var borte; thi dette havde været Forholdets
Indhold; det maatte ophøre dermed, selv om der i det ydre gjordes
nok saa meget for at holde det vedlige.
Og saaledes er det jo i Virkeligheden med de aller, aller
fleste af de saakaldte personlige Forhold, hvori vi Mennesker
staar. Eet Forhold er forbi, naar Beundringen ophører; et andet,
naar der ingen Grund længere er til Medlidenhed-, eet Forhold
svinder bort med Forelskelsen; et andet med
Overensstemmelsen i Anskuelser, — og det beviser sig i samtlige disse Tilfælde
at have været ikke Forhold mellem Selv og Selv, men Forhold
’) Smlgn. den Forskel mellem det „aandelige* og det „hjertelige*, som Grundtvig fremhævede
saa strrkt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
