Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1907 - Ryberg Hansen: Passionshistorien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passionshistorien
239
Ikke mindst interessant er det Lys, som A. R.s Bog kaster
over Skrifternes indbyrdes Forhold. Hans Undersøgelser
bekræfter paa det mest slaaende Markusberetningens Fortrin. Fraset
nogle enkelte gode Korrekturer hos Matthæus fremtræder de
øvrige i høj Grad som sekundære. Særlig interessant er Lukas’
Særstilling. Hans Bearbejdelse er meget fri og stærkt præget af
Bestræbelsen for at lægge Stoffet til Rette for religiøs Opbyggelse.
Alle Virkelighedens Mislyde løses op i den Harmoni, hvori den
fromme Bevidsthed kan finde Hvile. Stærkest fremtræder dette
i Korsfæstelsesscenen. „Det lader sig ikke nægte," siger A. R.,
„at der er noget sønderrevet over Jesu sidste Øjeblikke, som de
skildres i vore to første Evangelier. Først Nødskriget: „Min Gud
–". Saa Dødsraabet, der gjalder ud, ordløst, uartikuléret...
Der er ingen Fred, ingen Harmoni over dette Billede. Der er
kun Rædsel, rystende Rædsel, Dødens Rædsel." Og se nu,
hvorledes Scenen er behandlet hos Lukas: det første Skrig,
Gudforladthedens, er ganske udeladt. Det andet, Dødsskriget, er
omsat til den trygge Overgivelse af Livet i Faderens Haand. Andre
Ord er indsat, der aander Mildhed og Fred. I den ældste
Overlevering haanes han af begge Røverne, hos Lukas er den
ene gjort til en Bekender. Overalt imødekommer Lukas den
fromme Følelses Krav. Det er ogsaa ham alene, der — i
Modstrid med Scenens Lokalangivelser — lader Jesus tilkaste den
fornægtende Peter et bebrejdende Blik. A. R. siger her: „Det er
fromme Tanker, som er blevet krystalliserede. Det er den til al
ægte Opbyggelse hørende Fantasi, der har klædt det skuede i
Kød og Blod og ladet det træde ud af Billedrammen som
haandgribelig Virkelighed." Netop i Lidelseshistorien er Studiet af
Lukas særlig interessant. Han indtager her ved sin saare frie
Behandling af Stoffet en Overgangsstilling mellem Markus og
Johannes.
Denne Tanke, som ofte belyses af A. R., finder den
smukkeste Bekræftelse i det Skrift, der nu har gjort
Lukasspørgs-maalet aktuelt, Harnacks „Lukas der Arzt" 1906. Bogen har vakt
Opsigt ved sit solidt underbyggede Forsvar for den gennemgaaende
forladte Antagelse af Apostelledsageren Lukas’ Forfatterskab til
det tredie Evangelium og Acta. For det sidstnævnte Skrifts
historiske Troværdighed betyder dette Resultat ikke lidet, for
Evangeliets saa godt som intet. Til Evangeliet har Lukas efter Har-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
