- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
331

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - A. S. Steenberg: Bøgerne og Livet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bøgerne og Livet

331

Jeg har ikke nøjagtige Oplysninger om, hvilke tekniske
Biblioteker der findes omkring i Byerne eller paa Landet. Men
jeg er sikker paa, at jeg ikke overdriver, naar jeg siger, at der
her i Landet omtrent ikke findes noget Sted, hvor en
fremadstræbende Haandværker har Lejlighed til gennem Bøger at gøre
sig bekendt med de Fremskridt, som sker i hans Fag.

Der er en Gruppe Mennesker, som særligt kunde trænge til
let Adgang til at sætte sig bedre ind i Forhold, hvorpaa de faar
Indflydelse: alle de, hvem et eller andet kommunalt eller andet
offentligt Tillidshverv er overdraget, først og fremmest
Medlemmerne af Kommunalstyrelser. De trænger i høj Grad til at kunne
bygge deres Afgørelser paa de tidligere Erfaringer og de
Oplysninger om positive Forhold, som er nedlagt i Bøgerne. Her viser
den gamle Sætning om, at Kundskab er Magt, sig i sin fulde
Sandhed. I vore demokratiske Tider, hvor Magten synker
længere og længere ned i Folket, vil det gamle Embedsmandsstyre
alligevel ofte have let ved at holde sig, fordi det ved Afgørelserne
støtter sig til langt større Viden end den, som mange folkevalgte
Medlemmer kan skaffe sig.

Bøgernes Fjernhed fra Livet viser sig ogsaa i andre Forhold.
Den viser sig i den almindelige Opfattelse af, hvad et Bibliotek
er. Det betragtes af mange som et Sted, hvor der gemmes
værdifulde Skatte, kun tilgængelige for en snæver Kreds af
lærde, hvis Syslen med Bøger ikke har noget med Livet at gøre.
Eller som et Sted, hvor der for billig Betaling eller gratis
udleveres Bøger til Underholdning. En Bibliotekar opfattes endnu
af mange som en Bindehund, hvis vigtigste Opgave det er at
passe paa, at der ikke stjæles fra Ejendommen; andre betragter
ham paa samme Maade, som de betragter en Mand, der sælger
Billetter, som en Uddeler. At et Bibliotek kan indeholde en
Rigdom af Arbejdsredskaber for det praktiske Liv, at en
Bibliotekar kan være en Lærer og Leder i at bruge disse Redskaber,
derom har kun faa Mennesker nogen Forestilling.

Uvanthed med Brug af Bøger viser sig ogsaa i den kejtede
Maade, hvorpaa de fleste Mennesker bærer sig ad, naar de ved
Hjælp af en Haandbog skal skaffe sig Oplysning om et eller
andet enkelt Forhold. Selv Benyttelsen af et bogstavordnet Stof
er omtrent umulig for dem. Man kan se det ved Valghandlinger,
hvor der benyttes en bogstavordnet Vælgerliste. Selv ellers dyg-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free