Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - A. S. Steenberg: Bøgerne og Livet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Bøgerne og Livet 332
lige Mennesker, hvem meget af en Kommunes Styrelse er
betroet, kan være en forbausende Tid om at finde et Vælgernavn;
vel ved de, at Vælgerne er ordnede efter deres Navns første
Bogstav, men at de derefter er ordnede efter andet, tredje
Bogstav o. s. v., dertil strækker hverken deres Viden eller deres
Øvelse sig.
Ogsaa den Maade, hvorpaa Bøgerne er indrettede, gør dem
tidt lidet brugelige for det daglige Livs Behov. Det er endnu
meget almindeligt, at vore videnskabelige Bøger udkommer uden
noget bogstavordnet Sagregister. Mon Forfatterne er sig
tilstrækkelig bevidste, hvor meget deres Bøger derved taber i
Brugbarhed? Vi er sikkert i den Henseende gaaet tilbage siden
„Oplysningstiden"; ellers havde Jens Baggesen vel ikke fundet
Anledning til at parodiere saadanne Sagregistre i det morsomme
„Real-Register", der ledsager „Forfatterens Liv og Levned, af
hans Fætter."
Savnes et saadant Sagregister i vore Bøger, saa savnes det
endnu stærkere i vore Tidsskrifter. Det er næsten vemodigt at
tænke paa, hvor megen udmærket Viden der efterhaanden
begraves i disse, blot fordi man ikke har anset det for Umagen
værd at udarbejde et Sagregister over Indholdet. Ved et saadant
mener jeg naturligvis ikke et"Register over Tidsskriftartiklernes
Titler, men en analytisk Angivelse af Artiklernes Enkeltheder i
een bogstavordnet Liste. Det vilde jo endda ikke være nok, om
ethvert Tidsskrift blev forsynet med en saadan Liste; vi vilde
endda savne en Liste, der sammenfattede Indholdet af alle
Tidsskrifter — i det mindste af dem, hvis Indhold er blandet — i
een bogstavordnet Sagliste.
Hvis jeg har Ret i den Paastand, som jeg ovenfor har søgt
at begrunde: at Bøgerne og Livet staar hinanden fjernt her i
Danmark, saa gælder det om at finde Midler til, at dette
Forhold kan forandres. Der maa skaffes lettere Adgang til Bøgerne,
og Folk maa læres og vænnes til at bruge dem. Vi danske er
nu, hvad denne Sag angaar, i det heldige Tilfælde, at vi ikke
behøver at være Banebrydere; det Arbejde er udført af andre
Nationer. Der er i de sidste 50 Aar i Amerika og England
udviklet en Biblioteksteknik, der omfatter hele Arbejdet med
Biblioteket, fra den begyndende Agitation for at faa Kommunen
til at oprette et offentligt Bibliotek til. de mest specielle Enkelt-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
