- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
342

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Niels Møller: Bøger (C. Lambek: Verdsligt Aandsliv)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342

Bøger

Snese andre. Hos os indførtes det af vor Litteraturs Fader; men
den gode Begyndelse, der gjordes med Holbergs „Epistler", har
just ikke fundet nogen rig Fortsættelse. Poul Møller kunde have
skrevet ypperlige Essays, som det ses af de Par Stykker, han
har efterladt; J. L. Heiberg havde ligeledes fortrinlige
Essayist-Evner. Ogsaa i vor Tid er Essayet blevet dyrket med Held, af
Georg Brandes, af Vedel og Vilh. Andersen, men det er mest i
Ny og Næ, og Arten maatte kunne udnyttes mere.

Der er da nok Plads for det Bind Essays, Hr. Lambek har
udgivet, og de fortjener at læses mere end mangen Roman. Han
er ikke nogen ideel Essayist; til en saadan stilles der store
Krav: en rig Erfaring og mangesidig Kundskab, Vid og Visdom,
Lune og Følelse, en vindende og smidig Stil, der kan forene
Stemninger og Tanker i legende Samspil, og den sikre
Personlighed, der farer trygt i Mag og tør tillade sig allehaande
Svinkeærinder. Hr. Lambeks Form er ikke indsmigrende. Adskillige
Læsere har fundet hans tidligere Skrifter for tunge og stive; der
er ogsaa noget deraf i denne Bog. Hans Stof marcherer op i for
rette Linier, somme Tider i Gaasegang, i Stedet for at røre.sig
frit og mangfoldigt; han kunde stundom trænge til at lægge sig
det hesiodiske Ord paa Sinde, som Dr. Pingel nylig forklarede
her i Tidsskriftet, jtAéov rjfuau rcavxéç, „det halve, er mere end det
hele"; han vilde staa sig ved at gyde mere Farve og Stemning over
sine Udviklinger. Men det maa siges, at denne Bog i sin Form viser
et stort Fremskridt fra hans tidligere Skrifter. Man maa holde
sig opmærksom, naar man læser den, da den nu engang ikke
er bare „Morskabslæsning", men Tankerne deri gaar helt jævnt
og forstaaeligt, og den er ikke tung at læse. Man mærker,
Forfatteren har gjort et ihærdigt Arbejde paa at pille det træede og
knudrede ud af sit Sprog og sin Fremstilling og gøre den
simplere og livligere; og det er for en stor Del lykkedes ham, selv
om han ikke just altid er heldig, naar han lægger sig efter
folkelige Udtryk. I det hele er han blevet rørigere og livligere end
før; der kan bryde Glimt af Vid og Humør frem hos ham, og
han viser sin vante Evne til at gøre sjælelige Iagttagelser.

Men det er mest for Indholdets Skyld, Bogen er værd at
læse med Omtanke og tages under Overvejelse. Den undersøger
nogle af de Farer, vor Maskintids hastende og jagede Leven
medfører for den aandelige Kultur. Mange har kun Øje for, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free