Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - April 1907 - Niels Møller: Bøger (C. Lambek: Verdsligt Aandsliv)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøger
343
herlig vidt vi har bragt det; men med alle Tidens tekniske Sejre,
med alle dens Fremskridt i dagligt Velvære, med det videre
Syn og den Nedbryden af Skranker, der følger af den lettere
Samfærdsel, skyller den ogsaa meget godt bort og skaber ondt
ved den skrappe Konkurrence og det hidsede Liv, ved
Ødelæggelse af gammel Skønhed og gammel Sundhed. Det er ikke
ubetimeligt at gøre opmærksom paa Skyggesiderne ved det
moderne Liv og raade Bod paa dem og søge at redde hvad der kan
af Fortidens Goder. Disse Farer er ikke først opdaget nu; man
har forlængst advaret mod dem og stræbt at finde Værn mod
dem. Saaledes i England en Rækkefølge af Mænd som Carlyle,
Ruskin, Will. Morris og Carpenter. Skeptikere vil mene, at det
er ganske ørkesløst at ville stemme Strømmen; den gaar sin
Gang uden at ænse Advarslerne, det eneste, der kan vende den,
er en „kvalfuld Erfaring". Men det ses dog, at Englændernes
Virksomhed har haft ikke saa ringe Virkning, endda den har
haft at bære f. Eks. paa alle de Særheder, som findes hos
Ruskin. Det Maal, Hr. Lambek sætter sig, er i det væsentlige uden
Romantik; han vil ikke kalde Middelalderen tilbage; han ønsker
blot en større sjælelig Hygiejne.
Det er mærkeligt, saa ringe Agt Folk viser deres sjælelige
Velbefindende i Modsætning til det legemlige. Over for Raad om
Legemets Pleje er de lydhøre nok. At Legemet tæres stærkt i de
moderne Byers Jag og Kulrøg nemmer de let og værner sig
dermod efter Evne, søger Landophold og friskere Luft, naar de
har Tid og Raad. Bøger om hvad og hvordan man skal spise,
og hvordan man skal pleje og hærde sit Legeme følger rask
efter hinanden og vækker Opsigt og fortjener det. En
Sundhedslære har faaet 30,000 Holdere. En sjælelig Sundhedslære vilde
næppe faa 3000. Og dog er sjælelig Sundhed ligesaa vigtig for
ens Velvære som legemlig; det gælder mens sana in corpore
sano. Det vilde gøre Tilværelsen lysere og lykkeligere, blot man
kunde forjage den Kedsomhed, der nu plager de fleste Folk,
naar de ikke er i deres Arbejde, — en Frugt af aandelig
Vanrøgt. Der er ikke meget saa bedrøveligt som at gaa ned ad
Gaden en Søndag Eftermiddag og se paa Folk, som er ude at „more"
sig; de keder sig saa gudsjammerlig. Og der er ingen Tvivl om,
at netop det moderne Hastværksliv, hvor Indtrykkene jager og
forjager hverandre, hvor Hjernen tørres ud, og Sjælen ikke faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
