Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - P. Schou: Det engelske Arbejderparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det engelske Arbejderparti
367
ret at vinde Arbejdernes Øre for sit Forslag til Løsning af
Spørgsmaalet.
Det er vistnok kun et Tidsspørgsmaal, naar Socialismen har
erobret de engelske Fagforeninger og dermed taget Ledelsen af
en Arbejderhær, saa mægtig og vel organiseret, at intet andet
Land kan opvise Magen til den. Ganske vist er endnu kun en
ringe Brøkdel af de engelske Arbejdere erklærede Socialister.
Men de liberale Grundsætninger og Self-help-Princippet er i
Hendøen, og Socialismen har allerede de mest energiske og
intelligente blandt de yngre paa sin Side. Den Modstand, der ydes
af de ældre, mere konservative, som nu til Dels behersker
Fagforeningerne, vil svinde bort, naar den ny Generation er vokset
til og tager Styret
Et Blik paa Udviklingen i Fortid og Nutid bestyrker dette.
Efter at den revolutionære, politiske Chartistbevægelse var skyllet
hen over England og var løbet ud i Sandet vendte Arbejderne
sig bort fra den politiske Agitation og slog deres hele Lid til de
faglige Sammenslutninger. I Løbet af forrige Aarhundredes sidste
Halvdel naaede disse en Magtstilling som i intet andet Land:
de vakte en stærk Solidaritetsfølelse blandt deres Medlemmer,
gav dem Tro paa, at de kunde gennemtvinge deres Fordringer
ved egen Hjælp- uden Statens Indblanding, og virkede, foruden
som Strejkekasser, ogsaa som Syge-, Alderdoms- og
Begravelses-kasser til at hæve Arbejderstandens økonomiske og moralske
Niveau. Men samtidig med at Fagforeningerne voksede sig større
og større, blev deres Ledelse mere og mere forsigtig,
konserva-tivt-snæversindet, og Modstanden mod dem heftigere. De trængte
til nye Mænd og nye Maal. Det nye Indskud kom fra de
ufaglærte Arbejdere, der af de gamle faglærte
Fagforeningsmedlemmer var blevet betragtet som en lavere Klasse, hvem det var
haabløst at prøve paa at organisere. Fra 1889 begyndte de at
rykke frem i sluttet Trop under Ledelse af Mænd som John
Burns og Keir Hardie. De havde ikke Raad til at betale høje
Bidrag til Syge- og Alderdomsforsikring, de kunde ikke give
Afkald paa at søge Statens Hjælp i deres Kamp for en bedre
Tilværelse. Blandt dem fik socialistiske Anskuelser lettere Indpas,
og paa de aarlige Fagforeningskongresser udgjorde de venstre
Fløj, som drog hele Bevægelsen længere og længere bort fra den
gammeldags Liberalisme over mod Socialismen. Paa Kongressen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
