Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - P. Schou: Det engelske Arbejderparti
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
Det engelske Arbejderparti 368
i Norwich 1894 lykkedes det dem endogsaa at laa vedtaget en
Resolution til Gunst for Statens Overtagelse af
Produktionsmidlerne, men Afstemningen tør dog næppe tages som et gyldigt
Udtryk for de Anskuelser, Majoriteten af de organiserede,
engelske Arbejdere nærede.
Det afgørende Stød fik Udviklingen hen imod et politisk
Samarbejde med Socialisterne fra de øjeblikkelige Forhold ved
Aar-hundredeskiftet. De ugunstige Tider medførte en stadig voksende
Arbejdsløshed, Fagforeningernes Vækst stod i Stampe, og deres
Virksomhed mødtes af en hæftig Uvilje, som endogsaa bragte
Domstolene til, i Strid med tidligere Praksis, at idømme dem
uhyre Summer i Erstatning til Principalerne for Tab ved Strejke.
Hvad var da naturligere end at man søgte ad politisk Vej at naa
bedre Resultater? Ganske vist havde Fagforeningerne lige siden
1874 sendt Repræsentanter til Underhuset. Men disse stod uden
Organisation og traadte i Reglen ind i det liberale Parti; deres
Opgave var nærmest kun at varetage en enkelt Industrigrens
eller en enkelt Arbejderkredses Interesser. Af saadanne liberale
Fagforeningsrepræsentanter sidder der endnu 19 i Parlamentet.
Paa Kongressen i Plymouth 1899 vedtoges det at søge
Samarbejde med de socialistiske Foreninger for at skabe et
uafhængigt politisk Arbejderparti, og i 1900 stiftedes, som første Frugt
af denne Samvirken, „Labour Representation Committee" eller,
som den nu kaldes, „Labour Party".
Ogsaa Forbrugsforeningerne søgte man at drage ind i denne
Samlingsbevægelse, men uden synderlig Held. Deres
Ophavsmand, Richard Owen, havde tænkt, at de skulde blive Midlet til
en Omdannelse af Samfundet i socialistisk Retning. Men det var
gaaet med dem omtrent som med Fagforeningerne: de samlede
de bedst stillede af Arbejderne og bedrede deres Kaar, men virkede
derved til at skabe et Arbejderaristokrati, som saa sine Interesser
nøje knyttede til det bestaaende og ingenlunde følte sig
solidarisk med den uheldigere stillede Del af Arbejderklassen, nej,
snarere nærede en vis Ringeagt for den. Forbrugsforeningerne
gjorde deres Medlemmer til Smaakapitalister, som ikke undsaa
sig for at bruge Kapitalismens Midler, f. Eks. Sweating-Systemet,
til at forhøje Dividenden; det vidner ikke godt om deres
Humanitet som Arbejdsgivere, at deres Personale har sluttet sig
sammen i en mægtig Fagforening med 14000 Medlemmer og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
