- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
402

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj 1907 - H. Slott-Møller: Kunstbetragtninger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402

Ku nstbetragtn inger

af Michael Ancher og Viggo Johansen og dyrket af mange andre
i vor Kunst. Det kunde kaldes det dionysiske Element

Der har ofte været meget af det i Krøyers bedste Billeder,
og der er heller ikke saa lidt af det i hans Portræt af
Drachmann i Aar med Kaminens dansende Flammer og det blodrøde
Tæppe. Det dionysiske Element har ogsaa snoet sig som en
mørk Vedbendranke gennem Anchers Kunst. Dette levende,
ustyrlige Element var Eckersberg ukendt, som de store,
indholdsrige Opgaver og den monumentale Form var det, men
ogsaa dette Pius er i de sidste Aartier tilføjet vor Kunst.

Se, det er de Værdier, der er indvundet. Hvilke er saa til
Gengæld gaaet tabt?

Det, Kunsten i Danmark nu lider under, er det for
demokratiske Præg, den har. Det skyldes selvfølgelig ikke den jævne
Afstamning, mange af dens Dyrkere kan opvise, det siger lidet
at være født i en Andegaard, har man ligget i et Svaneæg. Det
skyldes heller ikke i første Række de Hverdagens jævne Emner,
der ofte vælges, mangen malt Akilles maatte ønske sig Anchers
Fiskeres mandige Værdighed og Storhed.

Nej det, der forsimpler vor Kunst, er Formens
Demokratisering. Formen lader sig ikke ustraffet forplumpe.

En Kunstners Haand maa gennemgaa en aarelang Opdragelse
i Lydighed, saa den bliver det følsomste Værktøj for Hjernen.
En Haand, der er duelig til at pløje, kan ikke straks bruges til
at male.

Der er samtidig med det udmærkede, der i de tre sidste
Decennier er naaet i vor Kunst, blevet lagt for ringe Vægt paa
den jævne, naturlige Ting, at lære de unge Talenter Professionen.
Alt for mange er de, der er løbet for tidlig af Skole, og Følgen
er blevet, at vore Udstillinger er fulde af kunstneriske
Kvaksalveres og halvstuderede Røveres Virksomhed.

Det var vel, om Øjnene maatte blive aabne herfor, saa ikke
alt for mange unge Talenter skal blive ledet vild, og det, vor
Kunst gennem Aarene har naaet af aandelig Kultur, ikke skal
drukne i Dilettanteri. Harald Slott-Møller.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free