Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Kirkekamp
479
som hindrede dets Udvikling, og at denne Dødvægt ogsaa truede
Narionens Selstændighed i dens ydre Politik. Derfor blev det
Kampraab, hvorunder Gambetta førte Republikkens Tilhængere
til den afgørende Kamp i 1879, ogsaa ganske utvetydigt rettet
mod Kirken: Le clericalisme voilå l’ennemi!
I Kirkens egen Stilling var der ogsaa foregaaet en Forandring,
som paa en Maade kan siges blot at have bestaaet i en Afsløring
af dens Væsen og dens Stræben. Pave Pius IX havde 1870 faaet
vedtaget Dogmet om Pavens Ufejlbarlighed og derved faaet sin
monarkiske Absolutisme utvetydig slaaet fast, saa der ikke
længere ret vel kunde være Tale om nogen reel Uafhængighed for
de franske Prælater. End yderligere havde han allerede i 1864
udsendt den bekendte Bulle Syllabus, der ganske summarisk
fordømte alt det, som i moderne Aandsliv, i Samfundsudviklingen,
det politiske Liv og Videnskaben fører fremad. Syllabus taler
samme Sprog som Gregor IX og Innocens IV, der i det 13de
Aarhundrede i Kampen mod Frederik af Hohenstauffen
simpelthen erklærede det for at være Kætteri og Hedenskab, naar en
Fyrste bestræbte sig for at udvikle sit Lands Hjælpekilder, fordi
derved droges Borgernes Tanker bort fra det himmelske til det
jordiske. Mod denne Kirke var det, Gambetta kaldte til Kamp.
Det blev Jules Ferry, Medlem af samme Loge som
Gambetta, der førte det første store Slag ved Loven mod
Kongrega-rionerne. Folkeskolerne blev nu (1881) lagt ind under Staten,
tvungen Skolegang gennemførtes, og de ikke anerkendte Ordener
maatte søge Regeringens Anerkendelse. Ogsaa den højere
Undervisning stræbte han efter at frigøre, og navnlig Jesuiternes
Udvisning var et virksomt Skridt i denne Retning. Men Ferry førte
ikke Slaget igennem, fordi han mente at have Brug for
Kongre-gationens Støtte i Orienten til Gennemførelse af sin koloniale
Politik. Det var dog noget meget vigtigt, som var vundet, man
havde skaffet sig Midlet til at opdrage en Slægt, der ikke var
omspændt af ultramontane Forestillinger. Med fuld og klar
Bevidsthed var Slaget ført netop paa Skolens Omraade: „Under
Paaskud af at undervise," sagde Waldeck-Rousseau, den
daværende Indenrigsminister, „under Paaskud af Frihed til at drøfte
filosofiske Principper i deres Anvendelse paa Tidens politiske
Forhold, blander Gejstligheden sig i alle Valgene."
Valgene i 1885 viste atter en for Monarkisterne og Kirken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
