Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni 1907 - C. Starcke: Den franske Kirkekamp
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
480
Den franske Kirkekamp 480
gunstig Strømning, og der udfoldedes en stærk Virksomhed fra
forskellige katolske Organisationers Side. Mest ublufærdig
fremtraadte de saakaldte Assomptionister, der ikke hørte til de
egentlige af Kirken anerkendte Ordner, og som derfor ogsaa kunde
desavoueres af denne, selv om Kirken drog Fordelen af dens
Virksomhed. Boulanger, Panama og fremfor alt Dreyfusaffæren
hænger sammen med denne Propaganda, der i Kirkens Navn
drev Forretning, købte Stemmer og smedede Bagvaskelser, som
syntes at omspænde al selvstændig borgerlig Retsindighed og
kvæle den i sit Net. Gentagne Gange stilledes der i Kamrene
Forslag om Kirkens og Statens Adskillelse, og selv en saa tøvende
Mand som Freycinet erklærede i Senatet 1891, da Sindene var
bragt i Bevægelse ved, at en Biskop (Freppel) uden Tilladelse
og i Strid med Konkordatet var rejst til Rom for at hilse paa
Paven, at vel havde Regeringen ikke af Folket faaet noget Mandat
til at virke for Statens og Kirkens Adskillelse, men derimod
havde den det Hverv at skaffe Staten respekteret, og hvis den
Agitation, som dreves, skulde munde ud i, at en Adskillelse blev
nødvendig, saa maatte Ansvaret lægges paa Kirken selv.
Dreyfusprocessen gav endelig Signalet til aaben Kamp. Det
var Kirkens Elever, der stod som de skyldige Ophavsmænd, og
med Ministeriet Dupuys Fald og Dannelsen af Ministeriet
Wal-deck-Rousseau 1899 tilkendegav Kamret, at det i
Kongregatio-nens Færd saa en overhængende Fare for Republikken.
Waldeck-Rousseau fik Assomptionisterne dømt, og gennem Loven om
Associationerne 1901 sattes den endelige Grænse for de kirkelige
Ordners Virksomhed. Det, der skete ved denne Lov, var efter
Bogstaven egentlig kun dette, at Borgerne fik Frihed til at danne
Associationer, medens de kirkelige Ordner skulde søge om
Statens Tilladelse, saa Staten fik en Kontrol med dem.
Valgene i 1902 faldt ud som en stor Sejr for Republikanerne,
og Waldeck-Rousseau traadte derefter tilbage som den, der havde
sejret og nu kunde overlade det videre til andre. Hans
Efterfølger Combes slog imidlertid ind paa en anden Vej og benyttede
den Kontrollov, hans Forgænger havde skabt, til et
Angrebsvaaben mod Kongregationen. I Stedet for at behandle hvert
Andragende fra disse for sig, og saaledes som Waldeck-Rousseau havde
tænkt, give Regeringens Tilladelse ret liberalt, lod Combes
Andragenderne behandle i Bunkevis under et og nægtede glat væk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
