Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Ryberg Hansen: Legende og Historie (J. Jørgensen: Frans af Assisi)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
553 Legende og Historie
med Personer i Stedet for med Masser, med Øjeblikke i Stedet
for med Tidsrum. Den søger individuelle Motiver for de store
politiske Begivenheder, sætter enkelte dramatiske Optrin i Stedet
for lange Udviklingsrækker. Israels successive Overvindelse af
Filistrene er Historie, Davids Kamp med Goliat er Legende.
Historisk set er det politiske Bevæggrunde, der fører Herodes til.
Drabet af Johannes Døberen, for Legenden træder Gildet,
Salomes Dans og det kongelige Løfte i Stedet. De politiske
Modsætninger, der fører til Kongemordet i Finderup, bliver i
Folkesagnet til Ægteskabsdrama og Privathævn. Legenden arbejder med
de Motiver som Barnet, som Folket lettest opfatter; den er
anskuelig og poetisk. Deraf dens Popularitet, deraf ogsaa den Uvilje,
der møder dens Kritikere.
Man vil i Joh. Jørgensens Fremstilling af Frans’ Historie
genfinde adskillige af disse Legendens Ejendommeligheder. Først den
overnaturlige Faktors Indgriben. Tænk f. Eks. paa Ledingstoget:
Frans drager ud for at slutte sig til Grev Walters Hær i Apulien.
Paa Vejen opgiver han Planen og vender tilbage. Hvorfor? En
kritisk Forsker som Thode gætter paa, at Grunden var Grev
Walters samme Aar indtrufne Død. Den ældste Biografi siger
blot, at Frans skiftede Sind. Joh. Jørgensen følger de senere
Legender, der taler om en himmelsk Stemme, som byder ham at
vende om. Paa langt grellere Maade fastholdes det overnaturlige
ved en Begivenhed fra Slutningen af Frans’ Liv: Stigmatisationen.
Herom senere.
Ogsaa i den Henseende stiller Joh. Jørgensens Fremstilling
sig paa Legendens Side, at han fremhæver de dramatiske
individuelle Motiver paa de store Tidsstrømningers Bekostning.
Læseren af Joh. Jørgensens Bog kunde næsten faa det Indtryk, at
Frans’ Hovedideer: Prækevirksomheden og Tilbagevendelsen til
den apostoliske Fattigdom var komne til ham som himmelfaldne
Indskydelser. Frans faar gennem en Aabenbaring af Kristus, der
er bleven nogle af hans fortrolige til Del, den Besked, at det er
Guds Vilje, at han skal drage ud at præke. Og det var en Røst
fra Korset, hedder det udtrykkelig (S. 242), som 1207 i San
Da-mianos ensomme Kirke havde omvendt ham fra Verden til at
følge Kristus efter i nøgen Fattigdom (det talende Krucifiks er
netop ifølge Tamassia et af Helgenlegendernes staaende Motiver).
Denne Røst bliver to Aar senere stadfæstet for ham ved, at han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
