Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli 1907 - Harald Nielsen: Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bøger
601
Det er ikke desto mindre en interessant Bog, naar man skyder det
tillærte til Side og hölder sig til de nye Kendsgerninger, den
registrerer. Vi maa vente os en Litteratur af den Slags Bøger i den følgende
Tid og vænne os til at tage dem for det, de er, et nyt Befolkningslags
første uøvede Selvafsløringer. Det vidner derimod om en uheldig
Begrebsforvirring at nævne den unge, jyske Tjenestekarls Navn i
Forbindelse med Gorki’s. Mellem ham og Mænd som Gorki og Hugo
Bertsch er der den betydelige Forskel, at han helt og fuldt tilhører
Underklassen og blot hos Overklassen har laant nogle Midler til at
udtrykke sig med, medens de, omend præget af deres Oprindelse, er
Digtere og Tænkere med en Horisont, der ikke begrænses af
Klassemodsætninger.
Jeppe Aakjær klarer nok sin Personlighed fri af det, der er ham
uvedkommende, om ikke andet saa i sin Lyrik, og for Christen
Bundgaards Personlighed har vi foreløbig ikke faaet Lejlighed til at
interessere os, og vi har derfor heller ingen Grund til at nære
Bekymringer for den.
I A. C. Andersen har man derimod et Talent, som staar i Fare for
at miste sin Retning, og som der er Grund til at ængstes for, fordi der
virkelig vilde gaa noget fint og oprindeligt til Spilde, hvis det skete.
Man har vanskelig kunnet læse hans første Bog, „Husmandens
Datter", uden at føie sig grebet af den Naivitet og Hjertensgodhed, der
fylder og varmer i den, og som man vel nok tør kalde noget af det
sjældneste i vor Litteratur. Man glemmer ikke en Scene som den,
hvor Ellen og Søren mødes i Sommernatten, og hun giver ham sine
smaa Kærlighedsgaver, lidt Chokolade i Sølvpapir og en strikket
Uldtrøje. Ved Siden af saadanne ægte Toner var der imidlertid nok, der
lød falsk, social Forargelse af den nu tillærte Slags, som Aviserne
svømmer over af, og som dér kan være paa sin Plads, og Forsøg paa
at gøre nogle stakkels Husmandsdøtre, hvis sunde Instinkter er
stærkere end deres sunde Fornuft, til Repræsentanter for den frie
Kærligheds Ret. Man ventede imidlertid, at saadanne paahæftede Ting vilde
falde af, naar Kærnen, den ømme og fintfølende Menneskelighed
udfoldede sig, men i Stedet for er denne Vegetation af Papirblomster
i hans sidste Bog „Stavnsbunden Ungdom" bleven yderligere forøget
ved Laan af Jakob Knudsensk Filosofi. A. C. Andersen har imidlertid
lige saa lidt Statur til at bære Jakob Knudsens tunge Rustning, som
han egner sig til at aande og leve i moderne Samfundsbitterhed.
Det mærkes let, hvor Kilderne springer frem af det indre, naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>