- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
643

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - C. Lambek: Den offentlige Mening

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den offentlige Mening

643

flere Gange. Der staar Gny af selve Opløbet, kanske mere end
af dens Genstand, mange hænger paa blot for det Lebens Skyld,
der er i Forsamlingen. Paa samme Maade skifter mangen
Opinion Publikum og Bærere; den kart begynde i ét
Befolkningslag og siden flytte over i et andet, i et tredje. Mange lokkes til
af Røret, af Gnyet, mens selve Sagen er og bliver dem
ligegyldig. Maaske kommer disse sagligt indifferente eller dog kun
overfladisk anløbne til at sige’ det sidste Ord i Affæren og rejse
Mindestenen over den.

Det er for Resten ikke altid, der kommer nogen Afslutning
paa Opinionsbevægelserne. Hyppig — maaske for det meste —
tager Strømningerne Slut uden at ende i noget Resultat, hverken
i en offentlig tilkendegivet Dom, eller i en bestemt Prægning af
Sindene, som naar man siger til sig selv: det skal jeg huske for
en anden Gangs Skyld! Ligesom mangen Disput Folk imellem
ender uden at fastslaa det mindste, efterladende alt lige saa
svævende som før, saaledes bliver mangen Opinionsstrømning kun
til en Hvisken og Tisken, der ikke nedkommer med noget som
helst. Det hele kan gøre et lignende slattent Indtryk som en
Gebærde ud i det Blaa. Denne gopleagtige Slattenhed kommer
vel for det første deraf, at Folk ikke forbinder nogen som helst
social Tanke med deres Opinion, intet tilsigter med den uden
at fordrive Tiden og snakke hid og did om det, der tilfældig
har ægget deres Opmærksomhed. Og for det andet deraf, at
Opinionsstrømmen ikke er én samlet Masse, men en splidagtig
Mangfoldighed. Kun i sit første Udspring — Emnet, den paa
Dagsordenen satte Begivenhed, Person eller Sag — er
Strømningen sammenhængende; snart indtræder der Spaltninger, idet
Emnet straalebrydes forskelligt i de forskellige Sind. Gaar man
ud paa en Observationsrunde, en halv Dag efter at den
offentlige Mening har begyndt at tumle med en Sag, kan man finde
den i Stumper og Stykker paa ti forskellige Steder. Det skulde
saa gaa sært til, om der atter kom Samling paa den, og ud af
Samlingen en afsluttende Dom. Dog jo — undertiden! Ved
heldigt Træf kan der maaske findes en eller anden bitte Splint af
Sagen,’ som „alle kan være enige om", om denne kan saa de
forskellige Strømme atter samle sig gladeligen, og man puster
ud i sejersstolt Følelse af at have gransket Akterne og fældet en
Dom, som Alverden nok skal lade staa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0659.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free