Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August 1907 - C. Lambek: Den offentlige Mening
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
644
Den offentlige Mening 644
Man siger, at hvordan en Kat end falder, kommer den altid
ned paa Benene. For den offendige Mening gælder — trods alle
dens Kolbøtter og Køren omkring med Tingene — en lignende
fast Lov: i alle Sager kommer den Side ovenpaa, som bedst
egner sig for Samtale, d. e. kan behandles i smaa korte
Bemærkninger; omvendt kommer altid det tungt haandterlige Tankestof
i et hvilket som helst Opinionsemne til at vende nedad og ligge
under. Hvad man enten maa forefage Udredninger eller
omfattende Tankeopstillinger for at tage Stilling til, besørges hurtigst
mulig udskilt; det synker til Bunds og ligger todt. Hvor absolut
denne den offentlige Menings Fordring til Emnets „Gangbarhed"
er, kan ses deraf, at saa snart nogen tager netop de Partier og
Sider af en Sag, som Folk er i Færd med at tale om, op til
sammenhængende og stringent Behandling, da lammes øjeblikkelig
Offentlighedens Interesse, Snakken forstummer, Opinionen føler
sig sat ud af Spillet, snydt. Saadan noget er at gaa den i Næringen.
Naar denne Vilje til det gangbare, det mundtlig haandterlige
(hvis Symbol er Slagordet) saa at sige er den eneste konstante
Vilje, der kan iagttages i Opinionsstrømningerne, forundrer det
ikke, at den offentlige Mening viser temmelig liden Interesse for
at faa sine Domme eksekverede. Nu og da naar der virkelig
kommer en Dom — med Navn og Adresse og det hele — ud
af en Opinionsbevægelse, kan der nok være en vis
eftertrykkelig Fynd og Klem deri; men det varer ikke. Naar det dømte —
eller den dømte — bare dukker sig en lille Tid, accepterende,
vil der siden hen intet være i Vejen for, at det kan spadsere
frem igen og begynde paa en frisk, som om intet var hændt.
Det er sket de Hundreder af Gange. Saare meget, som er dømt
af den offentlige Mening, lever videre i bedste Velgaaende, mere
eller mindre velset. Man tolererer det. Det er saa bekvemt at
tolerere; det er bare en „indre" Handling, bare at anbringe et
passende lille Forbehold et Steds i sin Tanke, og naar samme
lille Forbehold ikke fornærmer nogen Mors Sjæl og ikke
forandrer en Tøddel i det offentlige Liv, saa har man ikke megen
Ulejlighed af det. At man derimod for at faa eksekveret en
Opi-nionsdom, som man har været med til at fælde, skulde paalægge
sig selv nogen som helst Forandring i sine Vaner — f. Eks. købe
sine Tændstikker et andet Sted — kort sagt at man virkelig
skulde gøre noget, falder de færreste ind. Saa vidt er der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
