Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edvard Brandes
701
Som en kold Straale og med Virkning som et: Tre Skridt
fra Livet! ikke blot vendt mod Formanden, men mod hele den
Opinion, der stod bag hans Ord, fulgte Brandes Svar. Idet han
tilbagesendte Edsformularen i underskrevet Stand, gav han
Formanden følgende Tilrettevisning: „Hvad de Bemærkninger angaar,
hvormed Hr. Formanden har fundet sig beføjet til at ledsage
Afsendelsen af Formularen, saa afviser jeg for mit eget
Vedkommende enhver Undersøgelse af, hvor megen „personlig
Sandhed" der aabenbarer sig i min Edsfæsteise. Det forekommer
mig, at hverken Folketingets Formand eller nogen anden har
Ret til at fremsætte Fortolkninger i saa Henseende. Hr.
Formanden er efter Modtagelsen af Edsformularen formentlig kun
berettiget til at konstatere, at den er underskreven. Intet meré."
Dog med det en sand Agitators Greb paa at vinde og
forsone med det samme Slag, der frastøder og opægger, som
Brandes altid har besiddet, forstod han hurtigt ovenpaa at stille sin
Sag i en langt gunstigere Belysning end den, hans stejle
Holdning først havde kastet over den. Formandens Optræden
fremkaldte en Dagsorden, og under Behandlingen af den tog Brandes
første Gang Ordet og førte i denne Jomfrutale sin Sag med saa
megen Finhed, løftede den op under en saa høj Horisont, og
hævdede sin Races, sin Livsanskuelses og sin Persons
Værdighed med en saa aandfuld Alvor, at han vandt Stemningen for
sig, og med det samme og én Gang for alle fik fast Fod og
sikkert Gehør i Tinget. At hans Stilling som Jomfrutaler skulde
gøres ham endnu mere trykkende ved en saa ublufærdig Omtale
af hans Personlighed, forstod han ogsaa at skaffe sig forøget
Sympati paa. Maaske imponerede ogsaa Mystiken i hans
Forklaring af sit Gudsforhold, dette græske Ord „Xoyoç", som
formodentlig for første og eneste Gang indførte græske Bogstaver
i Rigsdagstidenden, Tingets menige Folk, der følte Debattens
Anseelse højnet ved denne Anvendelse af det klassiske Sprog.
Andre vilde maaske have været fristet til at tage Eden mindre
højtideligt som en af de borgerlige Former, hvori Samfundslivet
med et lille Komediespil bevæger sig, ligesom den kirkelige
Vielse, eller den Prædiken, hvormed Rigsdagen aabnes, eller den
religiøse Paakaldelse, hvormed en Disputats skal afsluttes. Man
kunde uden Kynisme have sagt: Vi spiller en lille Komedie her,
men det er Staten, der bør lide Skammen for disse Ceremoniers
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
