Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September 1907 - Erik Henrichsen: Edv. Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
702
Edvard Brandes
Tomhed, saalænge den ikke vil ophøre med den urigtige
Forudsætning, at vi alle er Kristne. Men med Klogskab undgik
Brandes denne Fristelse, der formodentlig vilde have gjort
Forargelsen komplet.
3-
Som Folketingsmand bevarede Brandes dog i de første Aar
et Tryk af det Stempel, hans Indtræden i Tinget havde givet
ham. Han var i de første Aar mere en Videnskabsmand og
Ideolog, der talte de aandelige Interessers Sag paa Rigsdagen,
end en egenlig Politiker. Han plejede vel modstrittende med
Spøg sige, at han ikke sad i Folketinget som Repræsentant for
visse Anskuelser, men som Repræsentant for Langeland. Alligevel
bidrog han selv til denne Opfattelse ved den Politik for egen
Regning, han i videnskabelige og litterære Sager slog ind paa.
Snart gik han løs paa Kvaksalverne og de kloge Koner, der i
tidligere Tid laa ved Demokratiets Hjærte som ægte Børn af
dets Tanke. Snart forsvarede han med Tapperhed op i de vrede
Venstremænds Øjne Vivisektionen overfor Dyrebeskyttelsen og
grundlagde paa denne Basis et udødeligt Fjendskab mellem sig
og N. I. Larsen. Hvergang der senere var Spørgsmaal om
Dyr, f. Eks. om Hunde, fløj de paa hinanden i sandt Raseri.
Endelig førte han et Slag mod den Guvernante-Litteratur, der
dengang var et Udtryk for den litterære Smag i Demokratiet og
løb af med en stor Portion af dets litterære Understøttelser.
Dette Slag varede i to Dage og førte til en Udveksling af de
mest ondartede Stinkpotter mellem Brandes og Holstein.
Forgæves søgte Berg med faderlig Haand at tugte denne
udisciplinerede Søn; Brandes vendte sig nu ogsaa mod ham og slog
paa en meget drilsk Maade den ene Modstander med den
anden. Men ved Navneafstemningen havde han kun 2
Medlemmer med sig. Ellers var det Universitetet og den lærde Skole,
han gav sig af med. Han holdt her store Taler med Polemik
til alle Sider og hævdede sig med Lethed som den, hvis
Udtalelser efterhaanden blev Debattens Midtpunkt.
Men der var dengang noget isoleret over hans Stilling. Han
var ligesom skyet af de andre Medlemmer og selv sky for
nærmere Berøring med dette for ham fremmedartede menneskelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
