Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
788
Radikal Politik
Udstykning, Lens- og Stamhuses Ophævelse og Husmændenes
sociale Frigørelse vil derfor paa Grund af sine moralske
Virkninger være et Hovedpunkt i radikal Politik. Men det vilde have
lange Udsigter med at faa disse Fordringer gennemført, hvis det
ikke tillige var en økonomisk uafviselig Fordring, at de
Velstandskilder, Husmandsbrugene rummer, skal levendegøres.
Derfor vender radikal Politik sin Opmærksomhed først og
fremmest mod det Forhold, at saaledes som Jordpriserne nu om
Stunder er, vilde det betyde et Værditab1) af over 200 Millioner
Kroner, hvis man tænkte sig de nuværende Husmandsbrug gaa
over til Storbesiddelse, medens Godsernes Overgang til
Husmandsbrug vilde medføre en Værdifremgang af c. 300 Millioner
Kroner. Ingen Politiker vil da ustraffet kunne overse, at
Bevarelsen af de nuværende priviligerede Besiddelsers Forhold er en
Ødselhed, vi ikke har Raad til.
Ganske tilsvarende er den Tankegang, som bestemmer det
radikale Partis Krav over for Toldlove, Skattelove o. s. v. Naar
det med ikke saa lidt Ret kan siges, at Folk hellere vil betale
35 Kr. i indirekte Skat end 5 Kr. i direkte, saa viser dette, at
man har Ret til at paastaa, at Folks økonomiske Sans endnu
ikke er udviklet nok. Dette er vel en ikke ringe Mangel, men
forandrer ikke den Kendsgerning, at Offentligheden benytter sig
af den til at lægge uforholdsmæssig store Byrder paa de ringe
stillede. Nationens Velstand beror ikke alene paa, at der
produceres stigende Værdier, men ogsaa, at der sørges for, at intet
gaar til Spilde. Vor Tidsalders finansielle Overlegenhed overfor
tidligere Tider beror for en meget stor Del paa denne
Sparsommelighed, der ikke betyder nogen Knebenhed med Hensyn
til, hvad man vil give ud af Penge, men blot en nøjagtig Viden
om Pengenes Vandringer, om hvor de bliver af, en nøje Passen
paa, at intet sløses bort. Den Dag, da Folk kan føie de 35 Kr.
igdirekte Skat som den Merudgift, de er i Forhold til 5 Kr.
direkte Skat, selv om disse betales samlet (hvad jo ingenlunde er
nødvendigt8)) og hine skjult og ørevis, den Dag sejrer det
radikale Krav paa de indirekte Skatters og Beskyttelsesafgifternes
>) Der findes paa Landbrug under I Td. Hartkorn c. 40000 Tdr HK. Denne Jord er c. 5000
Kr. mere værd pr. Td. HK. end Godsjord. Der findes paa Ejendomme over 12 Tdr. HK. c. 57000
Tdr. HK.; Værdiforøgelsen ved Overgang til Husmandsbrug vilde være c. 5000 Kr. pr. Td. HK.
’) Det virker underligt at se, at det nye Skatteforslag i København kræver de 4 Kr., direkte
Skat. der skal være Betingelsen for Valgret, betalt samlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
