Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - C. Starcke: Radikal Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Radikal Politik
789
Ophør. Den Dag vil det nemlig ikke længere kunne skjules for
nogen, hvilken uforholdsmæssig stor Del af de offentlige Byrder
Smaafolk har baaret. Kapitalens Angst for, at den skal blive for
haardt beskattet, virker paa denne Baggrund ikke videre ægte.
Sandheden er, at Kapitalen har benyttet sin politiske Magt til at
lægge Hovedmassen af Byrderne over paa dem, som har
daar-ligst Raad til at bære dem. Der er ingen Grund til at tage noget
Hensyn til Frygten for, at denne lidet rosværdige Adgang til at
erhverve Rigdom skal blive spærret. Kapitalarbejde af den Art
har lige saa lidt nogen samfundsmæssig økonomisk Betydning
som Børsspil og Aktiesvindel.
Et Oplysningsarbejde, der kan bringe disse Forhold til at staa
klart for enhver Bevidsthed, vil derfor være det virksomst
mulige Arbejde for radikal Politik.
DEN ALMINDELIGE VALGRET
Kravet om almindelig Valgret i Ståt og Kommune staar i den
nøjeste Forbindelse med hele den økonomiske Politik, som det
radikale Venstre fører. Som et politisk Dogme eller som et
Udtryk for det moralske Krav om alle Menneskers Lighed og Frihed
vil Fordringen om almindelig Valgret have meget vanskeligt ved
at trænge igennem, fordi Menneskene hverken er eller kan blive
lige i Udvikling, Forstand, Dømmekraft, Maadehold eller
Besindighed. Det er et skrøbeligt Grundlag at bygge en saadan
vidtrækkende Fordring paa, at der vanskelig lader sig tænke nogen
Ordning, der virkelig kan give de klogeste og mest egnede den
afgørende Stemme. Den almindelige Valgret, kan man med Rette
sige, bliver for saa vidt kun Udtryk for en Desperation,
Opgivelsen af overhovedet at faa Fornuft ind i Styrelsen ad anden
Vej end Tilfældighedens. At Overklasserne ogsaa har kunnet
styre paa en taabelig og uretfærdig Maade er en stærk Anklage
mod dem, men egentlig ikke nogen Grund til at lægge Magten i
Hænderne paa Klasser, som muligvis vil styre endnu taabeligere
og endnu mere uretfærdigt.
Den almindelige Valgret kommer først da til at hvile paa en
fast og sikker Grund, naar de Klasser, hvem det drejer sig om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
