Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Gerhard Schjelderup: Edv. Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
818 Edvard Grieg
ved ogsaa giver Verden sit bedste, ædleste. Det er desværre
længe siden jeg havde saadanne skønne Arbejdstider11. Jeg maa
her citere efter Hukommelsen, da jeg endnu ikke har faaet Tid
til at ordne min dyrebare Griegs Breve.
Hans Liv var i de sidste lange Aar uendelig tragisk.
Aandelig frisk og evig ung, fuld af Skabertrang og store Planer knustes
han under Materiens knugende Tryk. Urolig og fortvivlet søgte
han Redning ved at styrte sig i Konsertlivets berusende Tummel.
Men Hævnen kom altid i en slem Reaktion. „Som De ser, er
jeg for Øjeblikket paa et Sygehjem", skriver han i 1904. »Jeg
er for et Par Dage siden tyet hid for at faa den Ro, som mine
nedbrudte Nerver saa højlig tiltrænger. Jeg har jo paa min Tur
i Sverige af Kraftforbrug levet „over Ævne" og nu kommer
Reaktionen, men jeg haaber, at 8 Dage her skal bringe mig
saavidt, at jeg atter kan færdes blandt Mennesker".
Grieg havde gjort sin Gerning, skabt en hel Verden, bragt
nye Elementer ind i Kunstens Udvikling, virket befrugtende og
æggende, belivende og begejstrende.
Hvad var egentlig det nye, Grieg bragte Verden? Mer end hvad
de fleste Mestre gav os: en stor ejendommelig Personlighed og
desuden et helt Folks dulgte Længsler, en hidtil ukendt national Kunst.
Det norske Folk havde i henimod 400 Aar levet et underligt
ensomt Liv. Det havde næsten været uberørt af Datidens
vanvittige, ynkelige Politik — et Par Grænsekrige havde jo liden
Betydning i et saa vidtstrakt Land — det havde udviklet sig paa
sin ejendommelige Maade, fæstnet sin Stammes karakteristiske
Egenskaber, bevaret og beriget en ældgammel fornem Kultur,
uendelig mere værd end al politisk Forfængelighed og usund
Stormandsgalskab. I saa Henseende var den af de fleste
Historikere saa bagvaskede Forening med Danmark en vidunderlig
frugtbar Tid, som i høj Grad har virket velsignende paa det
fantasifulde Kunstnerfolk, som Nordmændene i deres inderste Indre
er. Utallige Folkesagn og dejlige Melodier opstod i denne stille
Tid eller bevaredes pietetsfuldt fra endnu ældre Tider; gamle
Motiver i Arkitektur og Nationaldragter udvikledes videre; — en
ædel og fornem Bondekultur opstod, som vi med Beundring
maa se op til i en Periode, hvor Skønhedssansen har naaet et
Lavmaal og Folkets Skaberkraft lammes af en overfladisk
„Oplysning" og elendige politiske Kævlerier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
