Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober 1907 - Gerhard Schjelderup: Edv. Grieg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
819 Edvard Grieg
Medens Norges ny politiske Periode, hvor det grelle
Dagslys brød ind i denne dæmrende, drømmerige Nat, indlededes
ved Ødelæggelsen af de fleste Stavkirker og Fortidsminder,
opdagede enkelte Kunstnere, at vi havde en gammel værdifuld Arv
at overtage. Her kan vi blot omtale Musikerne. En Thrane,
Tellefsen, Kjerulf, Lindemann, Ole Bull og Nordraak forstod
mer eller mindre vore Folkevisers kunstneriske Værd.
Et rent Fænomen er i saa Henseende Ole Bull. Medens
hans Kompositioner i Almindelighed er af aller værste Slags —
en fuldstændig karakterløs Virtuoskunst — har han skrevet to
ægte norske Melodier „I ensomme Stunder" og fremfor alt „Paa
Solen jeg ser", en af de skønneste af vore Folkeviser. Man er
fristet til at betvivle hans Faderskab, saa underligt er dette
psykologiske Fænomen. Men Bull var jo sammensat af
Modsætninger.
De omtalte Kunstnere har forberedt Grieg. Deres Forsøg var
tildels famlende og havde noget dilettantisk over sig. Nordraak
døde saa ung, og den fine Kjerulf, den betydeligste af dem alle,
havde endnu Blikket for meget rettet mod Syden, han var en
ægte Søn af den gamle dansk-norske Embedsmandskultur.
Nordraak har mest Betydning som den, der vakte Grieg op af hans
Drømmeliv og staalsatte hans unge Vilje til Færden mellem
Norges Fjelde. Lindemann har udødelig Fortjeneste af at have
samlet vore Folkemelodier, uden dog at have noget synderlig
fint Øre for deres melodiske og harmoniske Ejendommelighed.
Hans Samling er et uerstatteligt Kildeskrift, som maa bruges
med Kritik. Svendsen har jo ogsaa med Smag bearbejdet en Del
Folkemelodier, men han havde ikke Griegs næsten fanatiske
Kærlighed til vor Folkemusik, og hans egne Værker bærer et
kosmopolitisk Præg med enkelte Stænk af nordisk Farve.
Grieg var den udvalgte, som friede Prinsessen ud af Fjeldet
og vandt hende og det halve Kongerige, — han fik i Brudegave
det vestenfjeldske Norge og vort Folks lyriske Drømme, dets
levende, spræke Danserythmes Humør og Vemod, lunefulde Uro
og stille indadvendte Stemninger. Hans Værker er Frugten af
dette lykkelige Elskovsforhold.
Folkekunsten i inderlig Forening med Griegs stærke
Personlighed skabte denne ny Verden af tonende Stemninger. Ingen havde
som Grieg hidtil havt det fine Øre for vor nationale Melodik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
