Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Frederik Poulsen: Antikken og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
866
Antikken og vi
Grammatiktortur. Herimod vil en Mand som Zielinski anføre,
at Studiet af de gamle Sprogs Grammatik netop er
overordenlig frugtbart, fordi disse læres efter Apperceptionsmetoden, d. e.
saaledes at Sprogenes Organisme, deres Etymologi, Semasialogi
og Syntaks klargøres Eleven, medens de moderne Sprog mere
og mere læres efter Associationsmetoden, d. e. gennem praktisk
Indøvelse i Talefærdighed, Urmetoden man i sin Tid fulgte for
at lære sit eget Sprog. Apperceptionsmetoden bringer den
Lærende til at tænke over Sprog og Ord. At de gamle Sprog paa
det Punkt er fortræffelige, er der ikke Tvivl om: Latinen især
for at lære den sproglige Anatomi gennem Dissektion af
Ordrødderne, Græsken til Indførelse i Sprogets Kemi gennem
Opløsning af sammensmeltede Vokaler til de oprindelige Diftonger
og gennem Eftervisning af Konsonanternes Assimilation. Det er
blot højst beklageligt, at disse ledende Ideer hidtil ikke i Skolen
er stillet Eleverne for Øje. De har slidt, de Stakler, med
Remser og Undtagelser uden at være sig bevidst, at de opfyldte et
saa højt Kald som at gøre sig Sprogenes Væsen klart De følte
blot, at de gamle Forfatteres Tanker druknede i de mærkelige
Aorist- og Perfektumformer, hvori de besynderligt nok havde
fundet det hensigtsmæssigt at udtrykke sig.
Ingen vil nægte, at Grammatikken som alt, hvad der klargør
os Tingenes Væsen, er en fortræffelig Ting. Særlig i de sidste
Aartier har dens Dyrkere gjort sig fortjente ved at sprede Lys
i dunkle historiske Spørgsmaal og ved folkepsykologiske
Iagttagelser af allerstørste Interesse. Vi kan ikke undvære
Special-forskeren og bør ære ham, selv om hans Arbejdes Resultater,
sete fra et utilitaristisk Synspunkt, hverken gør fra eller til i
Menneskehedens Velfærd. Der kræves af ham saa megen
Selvdisciplin, at Samfundet altid er vel tjent med den Tilførsel af
aandelig Energi, hans Virksomhed betegner. Men vi taler om
Ungdommen. Og da maa det siges, at Grammatikken som
Videnskab kun har Ret til et Minimum af den Tid, den optog og
i andre Lande endnu optager i den studerende Skoleungdoms
Arbejde. Og er det Sandhed, at Grammatikken er det eneste
Minde — og hvilket Minde! — fra de klassiske Timer, og at
den aldeles formaaede at trænge den Idékreds tilbage, som de
gamle Skrifter har formet, og for hvis Skyld de læstes, saa er
Strømmen imod den sorte Skole mere end en Overfladebevæ-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
