Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Frederik Poulsen: Antikken og vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Antikken og vi
867
gelse, saa lyder her vox populi i dybere Forstand, som Udtryk
for det sunde og stærke Menneskeinstinkts Grundfølelse. Og
naar Filologerne ikke røber den mindste Ruelse over deres
Fortid, saa er Folk i deres gode Ret til at mistro deres
Erklæringer om, at alt skal blive anderledes. Stolt proklamerer Zielinski:
„En Lærer i de gamle Sprog maa stadigt drage alle mulige
Sider af Aandslivet ind under sin Virksomhed: Jurisprudens,
Militær- og Marinevæsen, de politiske og sociale Videnskaber,
Psykologi, Æstetik, Naturvidenskab, Antropologi og endeligt og
særligt Livserfaringen. Læreren i de klassiske Fag bliver mere
end nogen anden en helstøbt Mand, fyldt af hele sin egen Tids
Erfaring." Ak vé! Mindes Eders Ungdom! Hvor meget fik I vel
til givendes af alle disse Herligheder? Hvad Oplysning fik man,
naar man lærte om den romerske Stats Forfatning, om moderne
Staters? Hvad kendte den klassiske Lærer til moderne
Sam-fundsspørgsmaal? Hans Livserfaring overvældede os heller ikke.
Vi var snarest tilbøjelige til at mene, at det forlængst var gaaet
i Opfyldelse, som Renan forudsagde paa Akropolis i sin Bøn til
Pallas Athene: „Il viendra des siécles oü tes disciples passeront
pour les disciples de l’ennui."
Det nytter intet at dølge Vanskelighederne. Friske, alsidige
Lærde som Zielinski glemmer alt for ofte, at den rige Viden
om Nutiden og Livet, der underbygger deres egen Kundskab
om Oldtiden, møjsomt og sent er erhvervet, og at det er lige
urimeligt at fordre en lignende Modenhed hos alle Lærere i de
klassiske Fag og at tro, at man kan bibringe unge Mennesker
ret meget af denne „Oplevelse" af Antikken i den korte Tid,
Skolen skænker. Men da maa man ogsaa spørge, om ikke
Samfundet er i sin gode Ret, naar det vedholdende kræver de
klassiske Fag forviste til Specialisternes Studerekammer. Er det
sandt, hvad Montesquieu i sin Tid har udtalt: „De moderne
Værker er skrevne for Læserne, de antikke for Forfatterne", saa
behøvede i hvert Fald kun et Mindretal af Skønaander at
beskæftige sig med den antikke Litteratur. Og dog er det netop denne
Iagttagelse, der fører os ud paa Skraaplanet. Arbejder Forfatterne
og Kunstnerne med Antikkens Ideer, som Tilfældet var overalt
i Fortiden og endnu er det i et Land som Frankrig — man
tænke blot paa Navne som Sully-Prudhomme, Anatole France,
Armand Silvestre og Juliette Lamber — da maa først og frem-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
