- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
880

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Kn. Ferlov: Brunetière og Kritikken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

880

F. Brunetiére og Kritikken 880

hvor de voksende Specialforskninger gør det mere og mere
vanskeligt at trænge til Bunds i de forskellige Afsnit af
Litteraturhistorien. Man har da ogsaa villet beskylde Brunetiére for
Overfladiskhed, for at ræsonnere over Litteraturen, danne almindelige
Ideer uden at tage tilbørligt Hensyn til Udviklingen i det enkelte.
Men naar man ser hen til de enorme bibliografiske Kundskaber,
Brunetiére viser sig at være i Besiddelse af, bliver man lidt
skeptisk overfor slige Beskyldninger.

Han er sober i sin Kundskabsudfbldelse; han mener, at
Kritikeren ikke bør udbrede sig over alle de Undersøgelser, han
har anstillet, men fremhæve det, der har Betydning. Han
anser ikke alle de lærdes Efterforskninger for at have lige stor
Værdi og finder ikke, at Opdagelsen af „en Regning fra
Pascals Vadskekone eller Racines Frisør" omkalfatrer
Forstaaelsen af deres Værker. Han har søgt at faa de lærde til at
lægge lidt mere Kritik i Udfoldelsen af deres rasende
Arbejdsiver (se „La fureur de l’inédit" i „Rev. d. d. mondes" Oktbr.
1883), han har selv anvendt sin Lærdom med Skønsomhed, men
han har ikke savnet en saadan. Man kan ikke beskylde den,
der næsten som en døende Mand redigerede en af sine ikke
mindst lærde Artikler — Anmeldelsen af Strowskis Bog om
Montaigne — for at have ladt haant om Detailler, selv om disse
ganske vist først ret fik Værdi for ham, naar de kunde tjene til
at drage Litteraturens Grundlinier og give store Udsigter over
Udviklingen. Der er nogle, som anser sligt for Romantik; men er
ikke snarere de Romantikere, der ikke kan holde deres
personlige Oplevelser for sig selv og føier sig forpligtet til at fortælle
os om alle de Timer, de tilbragte mellem gammelt Bogstøv, selv
der hvor deres Slid intet Resultat gav.

Brunetiére har i sin Iver for at generalisere undertiden
draget forhastede Slutninger, men det er noget, han ikke er saa
bange for; han tror, at det, Tiden mangler mest, er store
Tanker, og uden dem bliver Litteraturhistorikeren let blot en
Pedant. Han fremsatte f. Eks. i sin „Manuel de la littérature
fran-çaise" den Paastand, at Calvin og Reformationen ingen videre
Betydning havde for den franske Litteraturs Udvikling. Hans
Slutning viste sig uholdbar, men den var ikke uden Følger, idet
den gav Anledning til et mønsterværdig skarpt og indgaaende
Studium af Calvin, der bidrog til at uddybe Forstaaelsen af denne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/0902.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free