Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Th. Klaveness: Underbevidstheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
U nderbe vidstheden
915
hvad den egentlig er, bliver Svaret ikke let at forme. Lad os
alligevel tage Spørgsmaalet koldt og rolig for os.
Vi tror nu at turde udtale, at vi ved, hvad den menneskelige
Sjæl er. Vi tror at turde udtale, at den er det Regnestykke, som
Livets Tal sætter sammen, det Lager, som Livets Erfaringer
samler, den Kapital, som dannes af Livets møjsommelig
sammensparede Kroner og Ører. Den hører derfor Livet til, Materien,
er dannet af denne, er dennes Barn, lever i og med den, har
dens Fejl, dens Fuldkommenhed, dens Evighed. Selv dens
stærkeste og skønneste Egenskaber ved vi er knyttede til Organer.
Fjernes disse, fjernes Egenskaberne samtidig. Vi kender, i alt
Fald delvis, Hjernebarkens Funktioner som Bevidsthedscentrum,
vi kan fremkalde og fjærne sjælelige Skavanker ved kirurgiske
Indgreb, vi kan paavise og analysere i alt Fald mange sjælelige
Rørelser, og vi behandler Sjælens Sygdomme, som vi behandler
Brystets eller Mavens. Vi tror derfor at turde udtale, at vi ved,
hvad den menneskelige Sjæl er.
Findes der i det daglige Liv Beviser for, at Sjælen er en
saadan Sum af Erfaringer, et praktisk Resultat altsaa og ikke et
metafysisk Produkt? Jeg skulde mene det! En Skipper er en
bedre Skipper end Politikeren, og Politikeren en bedre Politiker
end Skipperen. Allerede her viser Sjælen sig som
Erfarings-resultat. Men dette ligger noget borte fra vort Emne. Vi kan
holde os helt ind til Emnet og dog konferere med det daglige Liv.
I denne Forbindelse kan jeg ikke pege paa et interessantere
Faktum end det, at vi i Virkeligheden ikke ved, hvad vi ved.
Thi her rører jeg samtidig baade ved Bevidstheden og
Underbevidstheden. Vi ved ikke, hvad vi ved, bogstavelig talt. Jeg
mener ikke med dette, at vi ikke i ethvert Øjeblik har Oversigt
over vore egne Kundskaber. Thi dette er selvsagt. Det er
selvsagt, at vi, idet vi tænker paa Napoleon, ikke ved noget om
Alexander. Jeg mener, at vi bogstavelig talt sidder inde med
Kundskaber, som vi aldrig har vidst om, aldrig prøvet.
Beviset herfor er let at føre. Hvor ofte har det nemlig ikke
hændt, at vi er komne op i et Ordskifte og under dette udtalt
os med en Sikkerhed, som røber Kyndighed. Naar vi efterpaa
overvejer vore egne Udtalelser, erindrer os de anvendte
Eksempler eller Billeder for at fastslaa Udtalelserne, studser vi ofte
over, hvor megen Ret vi havde netop der, hvor vi ikke drømte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
