Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - November 1907 - Th. Klaveness: Underbevidstheden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
916
U nderbe vidstheden 916
os i Besiddelse af et eneste Argument. Og i vor Glæde over at
have opdaget noget hos os selv, giver vi os til at overveje
Emnet videre, til at ransage vor Sjæls Gemmer nøjere — det vil
sige: Emnet er fra nu af blevet vort personlige Eje.
Hvad viser dette? At Livet uden vort Vidende har lagret i
vor Hjerne Kundskaber, som muligvis kommer, muligvis ikke
kommer til vor Bevidsthed. Vi har hørt, set, læst eller oplevet
noget, som enten direkte eller indirekte har mærket os. Vi har
befundet os som i et mørkt Værelse, og i dette enten faaet en
Kalkplet paa vor Albue eller en Sodplet paa vor Pande. Herom
har vi imidlertid selv ingen Anelse. Og vi opdager heller aldrig
disse Pletter, før vi faar en speciel Lejlighed til det
Eller: et Ansigt kan pludselig dukke op for os. Vi føler strax,
at vi har set det tidligere, men erindrer ikke naar og hvor.
Dette plager os. Vi har set Ansigtet og vil have Rede paa, naar
vi saa det. Ganske vist har vi en Følelse af, at der ikke knytter
sig hverken noget Navn eller nogen Begivenhed til Ansigtet, for
saa vidt er det os ligegyldigt Men naar og hvor saa vi det?
Forgæves roder vi om i vor Hukommelse.
Da møder vi tilfældig en Kammerat, og pludselig husker vi,
at vedkommende Ansigt tilhører hans Kusine, for hvilken han
præsenterede os paa et Bal forleden. Eller vi møder en
Ekvipage og husker, at vi er blevne præsenterede for vedkommende
Ansigt som Grosserer N. N. i hans Ekvipage uden for Teatret
forleden Aften.
Her er det paa sin Plads at anvende et Billede, som i alt
Fald giver mig Menneskets Sjæl saa nøje, som et Billede over-,
hovedet kan give den:
Der udgik som bekendt engang fra den lille italienske By
Cremona en Skole af Violinmagere, hvis Dygtighed og Ry endnu
staar uovertruffet. De udsøgte ikke alene Materialet til sine
Instrumenter med en Fagmands og Elskers Dygtighed og Pietet. De
behandlede det ogsaa som Fagmænd og Elskere. Deres
skøn-hedsvaagne Øjne vurderede Instrumenternes Linier og deres
følsomme Fingre vurderede Materialets Tykkelse med en Ømhed,
som alene er Kunstens og Geniets.
Saaledes blev de ædle Cremoneservioliner til — Verdens
fuldkomneste Instrumenter. De ejer allerede fra Fødselen af alle
Betingelser for at producere en stor og skøn Tone. Men de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
