Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Ove Jørgensen: Ballettens Krav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1020
Ballettens Krav
og Opera vil blomstre uanset, om Staten opretholder sin Scene, men
Balletten dør uhjælpelig, naar Traditionen afbrydes. Vi ejer en i det
hele Europa enestaaende Skat af choreografiske Mesterværker, og vort
kunstfattige Land har ikke Raad til at prisgive noget som helst af sine
kunstneriske Værdier. Det ganske Danmark har været i Oprør, fordi
nogle franske Gobeliner, som ingen havde set, forsvandt fra et celebert
Palæ, og fordi et Par Kompotskaale af omtvistelig Kunstværd foretog
en kortvarig Escapade fra det Pulterkammer, hvor de forskønnede
Tilværelsen for Rosenborgs Mus og Kakerlaker, men man finder sig med
største Sindsro i, at en Række monumentale Dramaer, fremtryllede af
Nationens overdaadigste Phantasus, trues af den sikre Undergang.
Der har ofte været rettet direkte og hidsige Angreb paa Balletten,
og Bournonville har hele sit daadrige Liv med dragen Kaarde maattet
værne om dens Eksistens. Men dens farligste Fjende er den passive
Modstand, den til alle Tider har mødt ved Teatret, hvor den alt for
meget har maattet savne den impulsive Støtte fra oven, som den kan
kræve i Kraft af sit høje kunstneriske Værd og sit energiske Arbejde.
Ved denne utilgivelige Passivitet er efterhaanden over Halvdelen af
Bournonvilles Oeuvre gaaet tabt — ikke som uopførte Skuespil, men
som brændte Malerier. Man kan jo altid trøste sig med, at det bedste
er tilbage, men lige saa vist er det, at der mellem det tabte er
uerstattelige Mesterværker som „Faust" eller „Fjeldstuen". Naar vi nu
kan beundre seksten af de mest udsøgte Balletter og en Række mindre
Kompositioner — deriblandt Juveler som „La Ventana", skyldes det
Hans Becks rettidige og energiske Indgriben, og Teatret har den
Æres-pligt over for den døde Digter og den levende Balletmester, at denne
Skat ikke yderligere formindskes.
Der er vist ingen, der for Alvor ønsker, at Balletten skal opgives,
men der er sikkert mange, der betvivler, at den kan bevares, og
Vanskeligheden bestaar navnlig i Personalets Fornyelse. Opera og
Skuespil kan hente nye Kræfter fra Koncertsal og Privatteater, men
Balletten, der ikke har Raad til at indskrive Kunstnere fra Udlandet, maa
anvende Aar paa at uddanne en ny Danser. Under saadanne Forhold
er det et Spørgsmaal, om Balletkorpsets numeriske Styrke kan
tilfredsstille Teatrets kunstneriske Samvittighed. Den beundrede og
beundringsværdige Polonaise i „Harlekins Millioner" faar efterhaanden en
saa ukonfirmeret Udførelse, at Dansens anstandsfulde Karakter trues,
og selv om der, naar en Figurantinde bliver forkølet, forestaar
Tilskueren saa fortryllende Overraskelser som at se Fru Price svinge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
