Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Ove Jørgensen: Ballettens Krav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ballettens Krav
1021
Lansen i Valkyriernes Kor, forbitres Glæden, naar den næste
Sygemelding spænder Harnisk og Bælte om en aldrende Koristinde. Under
saadanne Kalamiteter maa Balletkorpset kunne stille en Stedfortræder,
der ikke skurrer for stærkt i den kunstneriske Harmoni.
Navnlig for Dansernes Vedkommende er Personalets
Utilstrækkelighed iøjnefaldende. Der er dog ingen Mening i, at en Kunstner som
Richard Jensen, naar han i tredie Akt i Napoli har danset lange og
vanskelige Solopartier i den store Pas de Six, og umiddelbart derefter
en eller flere Ture af Tarantellen, skal overanstrenges med ogsaa at
deltage i den omfangsrige Kordans, der fejrer Vinhøsten. Og der er
saa meget mere Grund til at fylke en lidt talrigere Ungdom paa
Bournonvilles Scene, som netop de sidste Aar har bragt Balletkorpset
usædvanlig værdifulde Forøgelser. Richard Jensen var allerede inden
Serenaden i „Harlekins Millioner" sine Tilskueres erklærede Favorit, og
James Hansen, der forhaabentlig kun midlertidig har vendt Teatret
Ryggen, vakte med Rette Jubel ved sin elegante og vittige Udførelse
af „Brudefærdens" Barberdans, denne uimodstaaelige Caprice, hvor
Bournonvilles Muse har haft det kaade Indfald at lade Danseren le
med Taaspidserne, saa at hele Teatret maa le i hans Takt. Den unge
Danser, hvis spændstige og stilfulde Dans der ogsaa har været
Lejlighed til at beundre i Brudgommens taknemmelige Soloer, har efterladt
et uforholdsmæssigt Savn i Repertoirets Balletter, og man kan
vanskelig vægre sig ved den Tanke, at Teatret ved at kæle lidt mere for den
sjældne Fugl havde kunnet holde den til Reden.
Endnu flere henrivende Sandsynligheder har der vist sig mellem
Danserinderne, navnlig under Fru Prices lange og meget følelige
Fraværelse, og store Forventninger knytter sig allerede til helt nye Navne.
I betydelige Solopartier har et ganske ungt Firkløver — Grete
Ditlevsen, Britta Petersen, Emilie Schmidt og Elna Lauesgaard — danset
sig til mange Beundrere, og at vore Solodanserinder delvis med meget
kort Varsel, har kunnet finde saa talentfulde Afløsere, vidner maaske
mere end noget andet om Ballettens fortrinlige Materiale og den Energi,
hvormed det arbejder. Men den nærliggende Sammenligning gav
rigtignok ogsaa en levende Følelse af, hvor meget der hører til for at naa
den tekniske og kunstneriske Fuldkommenhed. Fru Guldbrandsen og
Fru Price behersker med souverain Overlegenhed deres Fødders
Bevægelser: Ingen Trækning om deres Mund, ingen Ufrihed i Armens
Bevægelse forraader den Anspændelse af Viljen, der kræves for at
følge Musikkens hurtige Takt. Denne Teknik, der først naas gennem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
