- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 24 (1907) /
1025

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - December 1907 - Ove Jørgensen: Ballettens Krav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ballettens Krav

1025

Det er f. Eks. decideret Tilfældet med den eneste Ballet i større Stil,
der til Stadighed opføres. I Øjeblikket bæres „Napoli" af Hans Becks
Gennaro, og det kunstneriske Tyngdepunkt ligger i første Akt. Men
Teaterhistorien viser, at selv da Bournonville i egen Person dansede
som Fiskeren, kulminerede Balletten i de musikalske Fantasier over
det hemmelighedsfulde Liv i den blaa Grotte, hvor Teresina danser
mellem Bølgerne. Dette Misforhold i den moderne Udførelse beror
paa, at Fru Guldbrandsen ikke magter disse Scener, og de burde —
ikke mindst for den udmærkede Kunstnerindes egen Skyld — snarest
muligt overgives til andre. Det siger sig selv, at Fru Guldbrandsens
udviklede Plastik flere Steder finder betagende Udtryk for Digterens
Tanker. Jeg vil blot minde om den Scene, hvor Teresina har koketteret
med sine Tilbedere og indsmigrer sig hos den skændende Veronica
ved knælende, lænet mod hendes Skød at bøje sig tilbage mod hende,
medens den ene Haand løftes mod hendes Mund og den anden med
al den italienske Kvindes skønhedsmættede Indolence ganske ubevidst
afrunder Gruppens fuldendte Plastik. Det hele varer et Par Sekunder,
et flygtigt Havblik i en rigt bevæget Scene, men det giver en
Fornemmelse af den bundløse Rigdom i Bournonvilles forhaanede Kunst,
og Fru Guldbrandsen har trofast bevaret hans Muses Vision. Lige saa
fuldendt fremstiller hun den gribende Scene, hvor Fiskerpigen
grædende nejer for Havmanden og beder ham lade hende komme hjem
til sin Ven, medens hendes Bøns stumme Fortvivlelse i dæmpende
Akkorder bæres af de samme Toner, der nylig paa Napolis Strand
løftede hendes Fødder til den jublende Dans med Fiskeren. Men dette
er kun løsrevne Momenter, og man maa søge tilbage til Fru Harboes
Udførelse for at rekonstruere den Teresina, der kunde komme paa
Højde med saa udmærket Mimik som Fru Walboms Veronica eller
Lenses og Bertelsens klassiske Foredrag af de store Bagtalelsesarier.
Dansene i „Napoli" staar sikkert fuldt ud paa Højde med Digterens
Intentioner: Matrosdansen i første Akt, Richard Jensens og Uhlendorffs
Soloer, Frøken Breitenaus og Chr. Christensens Dans i Tarantellen
hører til de Ting, der for Tiden staar allerhøjst, og jeg er overbevist
om, at Fiskerens Dans i første Akt og Dansen med det røde Skærf
aldrig paa det kgl. Teater har været danset saa fuldendt plastisk, saa
gennemmusikalsk som af Hans Beck og Fru Price de Plane. Den
mimiske Udførelse er paa flere Punkter fuldendt, og intet Sted saa slet,
at den helt ruinerer det fortrinlige Sammenspil, der udmærker
Ballettens Askepotkunst frem for dens forkælede og hoffærdige Søstre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:47:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1907/1049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free