Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. G. Zeuthen: Træk af Videnskabens Forplantning fra Slægt til Slægt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Træk af Videnskabens Forplantning
49
Bedre stillet i denne Henseende er den ældste Matematik,
hvortil vi har noget Kendskab. Matematikkens Sandheder er jo
de saakaldte evige Sandheder, og er de en Gang fremkomne,
kan Eftertiden ikke rokke derved, heller ikke da, naar den
maatte have noget at bemærke mod den Form, hvorunder de
er fremtraadte, eller den Begrundelse, man har givet dem. I
Matematikken hænger Viden og Begrundelse i øvrigt saa nøje
sammen, at man ogsaa langt tidligere end i andre Videnskaber
naaede til Begrundelser, som Eftertiden maatte lade blive
staaende.
Spor af matematisk Viden finder vi allerede fra den
forhistoriske Tid. Man finder dem i den Overensstemmelse, som der
er mellem de forskellige Sprogstammers Benævnelser af de
simpleste Tal. Den viser, at Tal, dette første matematiske
Redskab, var kendte, før Sprogstammerne skiltes. Af ældgamle
Indskrifter ses det, hvorledes de forskellige Folk har fremstillet
Tal, idet de alle begyndte med et Mærke for hver Ener og
dernæst hævede sig til forskelligartede systematiske Fremstillinger
af større Tal. I de allerældste Levninger af Bygninger genkender
man Bestræbelser efter at give disses Grundrids og enkelte
Dele simple og hensigtsmæssige geometriske Former, og disse
Bestræbelser er meget tidlig lykkedes saa vel, at det er
øjensynligt, at man har anvendt geometriske Hjælpemidler. Hvilke
disse Hjælpemidler har været, kan vi endog faa noget at
vide om af meget gamle litterære Mindesmærker, der giver
Oplysninger om endnu langt ældre Tider. Der blev nemlig i Indien
som vistnok ogsaa andre Steder anvendt en særlig Omhu for
den nøjagtige Konstruktion af Altere og Helligdomme. For denne
Konstruktion dannedes der derfor rituelle Regler, som nøjagtig
skulde følges, og som er bevarede gennem mundtlig
Overlevering, længe før de blev optegnede i de Skrifter, som endnu haves.
Af disse ser vi, at man i Marken har anvendt en Snor til
saadanne Konstruktioner, som vi udfører paa Papiret ved Lineal og
Passer. Ved at udspændes mellem to faste Punkter blev den
Lineal, og naar det ene Endepunkt holdtes fast, blev den Passer.
Ved Anbringelse af Mærker kunde den bruges som Maal. En
lignende Brug har Jøderne sikkert gjort af de Maalesnore, som
Bibelen omtaler, og det samme Middel maa Ægypterne have
brugt ved Grundlæggelsen af deres nøjagtig orienterede Templer.
Tilskueren 1908 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
