Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Holger Drachmann
land og Skotternes tunge Alvor vilde ikke ret smage mig. Jeg
var for nylig selv bleven saa frisk. Vi løb ned langs den engelske
Kyst, var iland i Dover, havde herligt Vejr Kanalen igennem,
indtil paa Højden af Eddystone, saa begyndte en halv Snes
Dages Storme i den spanske Sø. Indtrykkene herfra er spredt
over mine forskellige smaa Sømandsfortællinger. Jeg følte mig
som fuldstændig Sømand, men Situationens storartede Alvor greb
mig, særlig i Begyndelsen, stærkt som Digter og Maler. Jeg
tegnede og malede flittigt og opdagede allerede her en egen
Ejendommelighed hos mig til at gemme og indprente mig
Indtrykkene stærkt i concentrerte Tankebilleder. Jeg blev gode
Venner med alle Officererne og Folkene ombord, og saa løb vi
ind i Gibraltarstrædet, og hele Spaniens Duft af Blomster og
Foraar stod milevidt ud fra Land imod os. Vi laa nogen Tid i
Gibraltar, og jeg besøgte de spanske Byer ligeoverfor, navnlig
Algesiras, og var en Strejftur med en Damper ovre i Marokko,
paa afrikanske Kyst. Paa ny en Storm gennem Middelhavet,
hvor vi maatte ty ind under Sardinien. Endelig iland i Palermo.
Jeg skal ikke her give Rejseindtryk. De er nedlagt i deres
første, lidt ungdommelige Skikkelse, i Skildringer fra Sicilien
(oprindelig, efter min Hjemkomst, trykt i „Fra alle Lande",
senere optagne i „Med Kul og Kridt", min første Bog i Prosa).
Jeg opholdt mig et Par Maaneder paa den ubeskrivelig henrivende
0. Jeg tegnede og malede, men skrev dog mest, Breve og
Smaadigte. Saa forlod jeg, da Sommerens stærke Varme
begyndte, Sicilien; tog med Skib langs Calabriens Kyst til Neapel,
hvor jeg var en kort Tid, og i al Hast (det begyndte at knibe
med det fædrene Viaticum) en Afstikker til Rom, som jeg kun
saa’ i to Dage. Jeg har aldrig kunnet lide Rom; jeg véd ikke
hvorfor; muligvis er der her, som saa ofte er hændt mig, blevet
snakket mig altfor meget om en Ting iforvejen. Jeg vil helst
„opdage" selv, og jeg havde, dengang i ethvert Fald, meget mere
Sands for Friluftsliv, vekslende Stemninger, Udflugter tilsøes og
tilfods, Naturen, ikke Museer og Gallerier. Paa Sicilien morede
det mig langt mere at læse om Normannere og Arabere og om
Garibaldi og Garibaldister end at opsnuse romersk-græsk Kunst.
Sejlture langs Kysterne og Fodture (med en Landsmand) ind
imellem Bjerge og mere eller mindre Banditer; det gik min
meste Tid med paa Sicilien. Desuden hele Gadelivet i de meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
