Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar 1908 - Holger Drachmann: Holger Henrik Herholdt Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
137
mere brogede og primitive sicilianske Byer („Det sicilianske
Æsel* og andre Smaabilleder i mine første „Digte").
Jeg gik fra Neapel videre tilsøes til Livorno og Genua.
Derfra til Milano, Como, et, endnu i Erindringen dejligt Ophold ved
Luganosøen, over Bellinzona til Airolo, og derfra begyndte min
Fodtur op over St. Gothardt igennem Kanton Uri, over
Vier-waldtstädtersøen til Luzern og Basel.
Jeg gik igennem Schweiz. Jeg har aldrig følt mig saa trykket
af denne evige Marsch mellem Bjerge som da. Jo længere jeg
atter rykkede op imod Norden, jo mere aftog mit Humeur, og
jo mere længtes jeg efter at gaa tilbage. Jeg følte, hvor udviklet
jeg var bleven ved denne Rejse, men hvad skulde jeg bruge
min Udvikling til? Jeg gik ved Mainz ombord paa en
Rhindamper, kom, efter en dejlig Fart, til Düsseldorf, hvor jeg
opholdt mig et Par Uger mellem de tyske og skandinaviske
Malere. Derpaa til Hamborg. Her var mine Rejsepenge sluppen
saa fuldstændig op, at jeg maatte tage ned i en Kælder, hvor
der logerede Haandværkssvende etc. Allerede dengang faldt det
mig ind at benytte disse „derbe" Fyre i en poetisk
Fremstilling. Saa fik jeg Remisser; og saa kom jeg hjem midt i
Sommeren.
Det smagte ikke. Forandringen var for stor. Min
Selvstæn-dighedsfølelse var saa vakt, min Fantasi saa opildnet. Nu skulde
der arbejdes igen, systematisk, indenfor snævre Grænser. Jeg
kom mere og mere i Strid med Hjemmet i Familien.
Ikkedestomindre arbejdede jeg med temmelig stor Flid paa Akademiet
og rykkede op igennem dets Skoler. Jeg læste tillige meget og
skrev en hel Del. Min Fætter, Viggo Hørup, var dengang flyttet
sammen med mig og delte mit Studereværelse, derhjemme. Jeg
erindrer, vi læste de tyske Forfattere og de norske (særlig
Wergeland in extenso) sammen. Han tilskyndede mig til at
skrive og skrev ogsaa selv en Del, sub rosa. Mine Venner
blandt de unge Malere pressede paa, at jeg skulde male.
Saaledes var jeg atter delt.
Man har været noget tilbøjelig til at "betragte min literære
Virksomhed, da den i 71 under den Brandesske Periode saa
pludselig og stærk brød frem, som om den slet ikke havde
nogen Forløbere, en Udvikling bagved. Den havde i Sandhed sin
Udvikling bag sig — som enhver fornuftig Ting har, og meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
