Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marts 1908 - C. E. Cold: Beskyttelse mod de Døde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Beskyttelse mod de døde
259
skal tage Bestemmelse om deres Skæbne. I og for sig kan man
tænke sig forskellige Maader, hvorpaa det offentlige kan opfatte
sin Stilling overfor saadanne Værker. Der var principielt intet
til Hinder for en Ordning, hvorved Staten tog Udgivelsen af
saadanne Værker i nye Oplag i sin egen Haand, udgav dem
uden Hensigt til derved at opnaa nogen pekuniær Fordel saa
billigt som det kunde tænkes, naar de nødvendige Udgifter skulde
dækkes, og som „Driftsherre" —paa samme Maade som naar den
paatager sig Jernbanedrift og Postbefordring — kun handlede for
at imødekomme Publikums Trang og berettigede Krav, i dette
Tilfælde dets Krav paa let Adgang til den nationale Litteraturs
Skatte. Men, en saadan Drift vilde ganske sikkert være
upraktisk, og den er da ej heller nogen Sinde fordret, end ikke fra
socialistisk Side.
Begrebet offentlig Ejendom i denne Forbindelse forstaas da
ogsaa paa en ganske anden Maade. Det betegner kun, at der er
offentlig Adgang for alle og enhver til at sætte sig i Besiddelse
af det paagældende Værk, uden at Hensynet til den private
træder hindrende i Vejen. Enhver Forlægger kan bemægtige sig
de paagældende Værker og udsende nye Udgaver af dem uden
Hensyn til, om de tidligere har været paa andet Forlag, ligesom
der intet er til Hinder for, at flere Forlæggere samtidig udgiver
de samme Værker i lignende eller ganske forskellig Udstyrelse.
Det ligger nu nær at spørge, om den Forlægger, der
bestemmer sig til at udgive et Værk, som har overstaaet 50 Aars
Terminen, eller for at bruge det franske Udtryk er blevet offentlig
Ejendom („tombé dans le domaine public"), ved en Henvendelse
til det offentlige (i Danmark Kultusministeriet) kan opnaa mod
at forpligte sig til at betale den omtalte Stempelafgift at faa
Eneret til Udgivelse af Værket paa et vist Aaremaal, eller indtil det
paagældende Oplag er udsolgt. I saa Fald vil han nemlig maaske
nære mindre Betænkelighed ved at løbe den Risiko, som er
forbunden med ethvert Udgiverforetagende, selv om han skal
svare den omtalte Stempelafgift, thi han vilde under disse
Forhold i det væsentlige komme til at indtage samme Stilling som
ved Udgivelsen af en nulevende Forfatters Værker. Men dette
er aabenbart ikke det foreliggende Lovforslags Mening.
Tanken er tværtimod, at enhver, der erlægger Stempelafgiften,
kan udgive Værket, uanset at andre forud paa samme Maade har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
